Hvad gør du når din bogholder siger op med en måneds varsel?

Det sker pludseligt og på det værst tænkelige tidspunkt — midt i et kvartal, op til momsfristen, eller lige inden årsrapporten skal laves. Din bogholder siger op. Du har en måneds varsel og ingen plan. Her er hvad du skal gøre.

Har I brug for nogen nu?

Vi kan træde ind og drive regnskabsfunktionen videre, mens I finder den permanente løsning. Ring på 71 79 37 42, så har I en plan inden for 24 timer. Se hvordan et interim-forløb foregår.

Først: sørg for at få adgang til alt

Det første du skal sikre er adgang til alle systemer, data og materiale. Regnskabssystem, bank, momsindberetninger, bilagsarkiv. Hvis din bogholder har haft eneadgang til noget, skal det ændres inden vedkommende fratræder. Det er ikke mistillid — det er god forretningsskik.

Kortlæg hvad der er på plads og hvad der mangler

Inden du kan finde en løsning, skal du vide hvad du har. Er bogføringen ajour? Er banken afstemt? Hvornår er næste momsfrist? Hvad er status på årsrapporten? Jo hurtigere du får det overblik, jo nemmere er det at prioritere hvad der haster.

To muligheder: interim eller fast løsning

Har du brug for nogen der kan træde til med det samme og drive bogføringsfunktionen mens du finder en permanent løsning, er en interim regnskabskonsulent svaret. Det giver dig tid til at finde den rigtige løsning uden at bogføringen halter.

Hvis du allerede ved at du vil have en ekstern bogholder fremadrettet, kan du starte den proces med det samme — mange bureauer kan overtage relativt hurtigt.

Hvad kan Probitas gøre?

Vi kan både fungere som interim løsning på kort varsel og overtage som fast ekstern bogholder. Vi er vant til at overtage bogføringen midt i et forløb og sikre kontinuitet — uanset hvad tilstanden er når vi starter.

Ring til os på 71 79 37 42 — vi svarer hurtigt og kan typisk have en plan klar inden for 24 timer.

👉 Læs om interim regnskabskonsulent på probitas.dk/interim-regnskabskonsulent

👉 Læs om ekstern bogholder på probitas.dk/ekstern-bogholder

Skal I ikke stå med det selv, kan vi overtage driften midlertidigt — moms, løn og frister først, oprydning bagefter. Vi er typisk i gang inden for en uge. Ring 71 79 37 42, eller læs mere om interim regnskabskonsulent.

Hvad er brugtmomsregnskab — og hvem har brug for det?

Brugtmoms er et af de emner der oftest skaber forvirring — og fejl. Det gælder en særlig momsordning for virksomheder der handler med brugte varer, og reglerne adskiller sig markant fra almindelig moms. Gøres det forkert, kan det koste virksomheden betydelige beløb i efterbetaling. Her er hvad du skal vide.

Hvad er brugtmoms?

Brugtmomsordningen er en særlig momsregel der giver virksomheder mulighed for kun at betale moms af avancen — altså forskellen mellem købs- og salgspris — frem for af hele salgsprisen. Det er relevant for virksomheder der køber og sælger brugte varer, typisk fra privatpersoner der ikke er momspligtige.

Klassiske eksempler er autoforhandlere der køber brugte biler fra private, antikvitetshandlere, genbrugsbutikker og elektronikforhandlere.

Hvem er omfattet?

Brugtmomsordningen kan anvendes når du køber brugte varer fra privatpersoner, virksomheder der ikke er momsregistrerede, eller andre virksomheder der selv har anvendt brugtmomsordningen. Køber du derimod fra en momsregistreret virksomhed der opkræver fuld moms, kan du ikke anvende ordningen.

Hvad kræver det af bogføringen?

Det er her det bliver komplekst. Brugtmomsregnskabet kræver at du fører et særskilt register over alle køb og salg under ordningen. Avancen skal beregnes korrekt for hvert enkelt salg, og der skal skelnes klart mellem varer under ordningen og varer med almindelig moms. Blandes de to, opstår der fejl der er svære og dyre at rette op på.

Det er en af de opgaver vi specifikt nævner i vores beregner som en "særlig situation" — fordi det kræver erfaring og struktur at håndtere korrekt.

Hvad gør du hvis du er i tvivl?

Kontakt os. Brugtmomsregnskab er en af vores kernekompetencer — vi håndterer det for flere autoforhandlere og brugthandlere og kender reglerne indgående.

👉 Læs om bogføring på abonnement på probitas.dk/bogfoering-paa-abonnement

👉 Ring til os på 71 79 37 42

Vi skifter fra revisor til bogholder — hvad skal vi vide?

Det er mere almindeligt end mange tror. En virksomhed har brugt den samme revisor i årevis — til både løbende bogføring og årsrapport. Så opdager de at de betaler revisortakst for opgaver en bogholder kan løse bedre, tættere på og billigere. Her er hvad du skal vide om skiftet — og hvad du skal være opmærksom på.

Hvad er den reelle forskel?

En revisor er uddannet til at godkende og revidere regnskaber. Det er ikke det samme som at være god til løbende bogføring og tæt kundedialog. Mange revisorer tilbyder bogføring som en tillægsydelse — men det er ikke deres kernekompetence, og det afspejles tit i prisen og i hvor tæt relationen er.

En bogholder er specialiseret i netop det: løbende bogføring, momsindberetning og den daglige dialog om din økonomi. Det er hvad vi gør — hele dagen, hver dag.

Hvad sker der med årsrapporten?

Har du revisionspligt — fx fordi dit ApS er over en vis størrelse — skal du stadig have en revisor til at godkende årsrapporten. Det ændrer skiftet ikke på. Men bogføringen og klargøringen til årsrapporten kan sagtens håndteres af en bogholder — og det er typisk langt billigere og giver bedre kontinuitet.

Har du ikke revisionspligt, kan en bogholder udarbejde hele årsrapporten. Hos Probitas gør vi det som en naturlig del af samarbejdet.

Hvornår er det et godt tidspunkt at skifte?

Næsten altid. Vi foretrækker at starte ved et naturligt skæringspunkt — typisk starten på et nyt regnskabsår eller et nyt kvartal. Men det er ikke et krav. Vi overtager bogføringen der hvor du er og sikrer en glidende overgang.

Det eneste der er vigtigt: jo tidligere du skifter, jo hurtigere kommer du ind i et bedre flow.

Hvad kræver overgangen af dig?

Primært adgang til dit regnskabssystem og din bank, samt det eksisterende materiale. Vi gennemgår det og sørger for at overgangen er smidig. Du behøver ikke selv at gøre noget ekstraordinært.

👉 Læs om ekstern bogholder på probitas.dk/ekstern-bogholder

👉 Ring til os på 71 79 37 42

Sådan vælger du det rigtige regnskabssystem til din virksomhed

Valget af regnskabssystem er en af de beslutninger der har størst betydning for dit bogholderis effektivitet — og som flest undervurderer. Et forkert system skaber manuelle workarounds, begrænser integrationer og gør bogføringen unødigt besværlig. Her er hvad du skal vide om de tre mest brugte systemer i Danmark.

De tre mest brugte systemer — og hvem de passer til

Billy er det enkleste af de tre og passer godt til enkeltmandsvirksomheder og mindre ApS'er med relativt simpel økonomi. Det er intuitivt, overskueligt og har de vigtigste funktioner på plads. Ulempen er at det har færre integrationer og avancerede funktioner end de to andre.

Dinero ligger tæt på Billy i enkelhed men har lidt flere muligheder for integrationer og rapportering. Det er et godt valg for virksomheder der vil have noget enkelt men med lidt mere fleksibilitet.

e-conomic er det mest robuste af de tre og passer til virksomheder med større kompleksitet — fx flere ansatte, EU-handel, webshopintegration eller behov for avanceret rapportering. Det har langt flere integrationer og kan skaleres med virksomheden. Det kræver til gengæld lidt mere opsætning og er dyrere.

Hvad skal du overveje når du vælger?

Start med at tænke på kompleksiteten i din økonomi nu og om 2-3 år. Har du eller forventer du ansatte, international handel, webshop eller betalingsindløsere — vælg et system der kan håndtere det. Skal du skifte system om to år fordi du er vokset ud af det nuværende, koster det tid og penge.

Tænk også på hvem der skal bruge systemet. Bruger du en ekstern bogholder, er det en fordel at vælge det system bogholderen kender bedst — så er opsætningen hurtigere og arbejdsgangene mere effektive.

Hvad anbefaler Probitas?

Vi arbejder primært med Billy, Dinero og e-conomic og kender alle tre godt. Vores anbefaling afhænger altid af din konkrete situation — der er ikke ét rigtigt svar for alle.

Det vi altid anbefaler: sæt systemet rigtigt op fra starten. Et forkert opsat system — uanset hvilket — skaber problemer der vokser over tid.

👉 Læs om digitalisering af bogholderiet på probitas.dk/digitalisering-bogholderiet

👉 Ring til os på 71 79 37 42

Er kvartalsvis bogføring nok — eller kører du i blinde?

Mange virksomhedsejere har en bogholder. Færre har overblik. Det skyldes ofte ikke at bogholderen er dårlig — det skyldes at bogføringen kun sker fire gange om året. I mellemtiden træffer du beslutninger baseret på tal der er to eller tre måneder gamle. Her er hvornår kvartalsvis bogføring er tilstrækkelig, og hvornår det er et problem.

Hvornår er kvartalsvis bogføring faktisk fint?

Lad os være ærlige: for nogle virksomheder er kvartalsvis bogføring helt tilstrækkeligt. Hvis du har meget lav transaktionsvolumen, en enkel økonomi og ikke har behov for løbende likviditetsstyring, kan kvartalet sagtens fungere. Det er ikke per definition forkert.

Hvornår er det et problem?

Problemet opstår når din virksomhed begynder at bevæge sig hurtigt — eller når dine beslutninger afhænger af aktuelle tal. Her er de situationer hvor kvartalsvis bogføring typisk er utilstrækkelig:

Du har ansatte og skal holde øje med lønomkostninger løbende. Du har varierende omsætning og har brug for at kunne reagere hurtigt. Du overvejer investeringer eller større indkøb og vil vide om du har råd. Du har betalingsaftaler med kunder eller leverandører der kræver løbende afstemning. Du vokser og vil gerne have styr på hvad væksten koster.

Fælles for dem alle: du har brug for tal der er aktuelle, ikke historiske.

Hvad koster det at mangle overblikket?

Det er svært at sætte en præcis pris på manglende overblik — men konsekvenserne er reelle. Du opdager likviditetsproblemer for sent. Du overser udgifter der burde have været stoppet tidligere. Du tager beslutninger på et forkert grundlag. Og du bruger mental energi på at bekymre dig om tallene i stedet for at handle på dem.

Løbende bogføring er ikke en luksus — det er et styringsværktøj.

Hvad siger virksomhedsejerne selv?

Den mest almindelige tilbagemelding vi får fra kunder der er skiftet fra kvartalsvis til løbende bogføring er ikke at det er billigere eller hurtigere. Det er at de endelig har ro i maven. De ved hvad der foregår. De kan handle i stedet for at reagere.

Det er den forskel det gør at have aktuelle tal.

Hvad gør du hvis du er i tvivl?

Tag en snak med nogen der kender til begge modeller. Hos Probitas er vi altid ærlige om hvornår løbende bogføring giver mening for dig — og hvornår det ikke gør. Vi sælger ikke løsninger der ikke passer til dig.

Ring til os på 71 79 37 42 eller skriv til tal@probitas.dk.

Hvad er moms? En praktisk forklaring til virksomhedsejere

Moms er et af de emner alle virksomhedsejere kender til — men ikke alle har fuldt styr på. Det er enkelt i teorien: du opkræver 25% moms af dit salg og trækker moms fra på dine indkøb. Resten afregner du med staten. Men i praksis er der en del nuancer der kan gøre det kompliceret — særligt når virksomheden vokser.

Grundprincippet — købs- og salgsmoms

Når du sælger en ydelse eller vare, opkræver du 25% moms af prisen. Den moms tilhører staten — ikke dig. Til gengæld kan du trække den moms fra som du selv betaler på erhvervsmæssige indkøb. Forskellen mellem de to er det du afregner med Skattestyrelsen.

Eksempel: du sælger for 10.000 kr. ekskl. moms og opkræver 2.500 kr. i salgsmoms. Samme måned køber du software for 1.000 kr. ekskl. moms og betaler 250 kr. i købsmoms. Du skylder staten 2.500 − 250 = 2.250 kr.

Hvornår skal din virksomhed momsregistreres?

Du skal momsregistreres når din omsætning overstiger 50.000 kr. inden for 12 måneder. Fra det tidspunkt skal du opkræve moms på dit salg, registrere det korrekt i bogføringen og indberette det til Skattestyrelsen med faste intervaller.

Hvornår bliver moms komplekst?

For de fleste virksomheder med kun dansk handel er moms relativt overskueligt. Det bliver mere komplekst når du handler med udlandet — EU-handel kræver listeindberetning, handel med tredjelande kræver importmoms og særskilt håndtering. Brugtmoms, momsfri ydelser og delvis fradragsret er andre eksempler på situationer der kræver erfaring at håndtere korrekt.

Forkert momsregistrering er en af de hyppigste fejl vi ser når vi overtager bogføringen fra virksomheder — og det er sjældent med vilje. Det er typisk fordi systemet ikke er sat rigtigt op fra starten.

Hvad gør du hvis du er i tvivl?

Moms der er håndteret forkert koster tid at rette op på — og kan i nogle tilfælde koste bøder. Hvis du er i tvivl om dine momsforhold, er det bedre at spørge tidligt end at opdage det sent.

Hos Probitas er momsindberetning en del af alle vores bogføringsabonnementer — og vi sørger for at det sker korrekt og til tiden.

👉 Læs om hvad der er inkluderet på probitas.dk/bogfoering-paa-abonnement

👉 Ring til os på 71 79 37 42

Hvornår giver det mening at få en ekstern bogholder?

De fleste virksomhedsejere ved godt hvornår bogføringen er begyndt at halte. De mærker det på den tid det tager, den usikkerhed det giver, og den uro der opstår når momsen nærmer sig. Men mange venter alligevel — fordi det føles som en stor beslutning, eller fordi de ikke er sikre på hvad de egentlig skal have hjælp til.

Her er de tegn vi ser igen og igen — og hvad en ekstern bogholder faktisk kan gøre for dig.

Tegn 1: Bogføringen bliver løbende udskudt

Hvis bogføringen konsekvent ryger nederst på prioriteringslisten, er det ikke et spørgsmål om disciplin. Det er et spørgsmål om at opgaven ikke hører hjemme på din liste. En ekstern bogholder overtager ansvaret — og bogføringen sker uanset om du har tid eller ej.

Tegn 2: Du ved ikke hvad din virksomhed tjener lige nu

Overblik over likviditet og resultat er ikke en luksus — det er et styringsredskab. Hvis du ikke kan svare på hvad din virksomhed tjener denne måned, eller hvad kassebeholdningen ser ud om 60 dage, er bogføringen ikke ajour nok til at hjælpe dig.

Tegn 3: Kompleksiteten er vokset

Løn, EU-moms, flere konti, betalingsindløsere, holdingstruktur — hvert element tilføjer kompleksitet der kræver erfaring at håndtere korrekt. Det er ikke noget man lærer sig til undervejs. Det er noget man enten ved — eller betaler for at lære den hårde vej.

Tegn 4: Du bruger mere end 5 timer om måneden på bogføring

Fem timer om måneden er et rimeligt tommelfingerregel. Bruger du mere, er det sandsynligvis ikke den bedste brug af din tid som virksomhedsejer. Hvad ville du ellers have brugt de timer på?

Hvad får du ud af en ekstern bogholder?

Det korte svar er: overblik, struktur og en fast kontaktperson der kender din forretning. Det lange svar er at en god ekstern bogholder ikke bare bogfører — de lægger mærke til noget ser anderledes ud, stiller spørgsmål inden det bliver et problem, og taler med dig som en samarbejdspartner frem for en leverandør.

Det er præcis det, vi mener med jeres økonomifunktion — tættere på.

👉 Læs om hvad vi tilbyder på probitas.dk/bogfoering-paa-abonnement

👉 Eller tag en snak med os — ring på 71 79 37 42

Momsfrister i Danmark – hvornår skal moms indberettes?

Hvis din virksomhed er momsregistreret, skal du indberette og betale moms til Skattestyrelsen med faste intervaller. Hvor ofte det skal ske, afhænger af virksomhedens omsætning.

Det er vigtigt at overholde momsfristerne, da forsinket indberetning kan føre til renter og gebyrer.

Hvor ofte skal virksomheder indberette moms?

Virksomheder indberetter typisk moms enten månedligt, kvartalsvist eller halvårligt.

Det afhænger af virksomhedens årlige omsætning.

Månedlig moms

Virksomheder med en høj omsætning indberetter normalt moms hver måned, eller hvis man starter virksomhed op under en specifik branchekode, hvor Skat kræver månedsmoms de første 2 år.

Kvartalsvis moms

Mange mindre virksomheder indberetter moms hvert kvartal. Det er normalvis her de fleste nyopstartede virksomheder placeres det første år til to.

Halvårlig moms

Meget små virksomheder kan i nogle tilfælde indberette moms to gange om året. Denne pulje overgår mange mindre virksomheder til, når de har indberettet og betalt til tiden igennem 1-2 år.

Hvornår er momsfristen?

Fristen ligger typisk 1–2 måneder efter momsperiodens afslutning.

Eksempel:

Momsperiode Frist
Januar marts
1. kvartal juni
2. kvartal september

Det præcise tidspunkt afhænger af virksomhedens momsperiode.

Hvad sker der hvis moms indberettes for sent?

Hvis moms ikke indberettes til tiden, kan Skattestyrelsen opkræve:

• renter

• gebyrer

• eventuelt skønsmæssig momsfastsættelse

Derfor er det vigtigt at have styr på bogføringen og momsregistreringen.

Sådan gør du momsindberetning lettere

Den bedste måde at undgå problemer med momsfrister er at bogføre løbende og have et opdateret regnskab.

Mange virksomheder vælger derfor at få hjælp til bogføringen gennem en løsning som bogføring på abonnement, hvor moms og regnskab håndteres løbende.

FAQ

Hvordan indberetter man moms?

Moms indberettes via TastSelv Erhverv på Skattestyrelsens hjemmeside.

Kan man ændre momsperiode?

Ja, i nogle tilfælde kan momsperioden ændres afhængigt af virksomhedens omsætning.

Hvad hvis man ikke har haft aktivitet?

Selv hvis virksomheden ikke har haft aktivitet, skal moms normalt stadig indberettes.

Hvad koster en bogholder? Timepris og fast pris

Kort fortalt

• Timepris hos Probitas: 800 kr. ekskl. moms pr. påbegyndt time. Vi regner i hele timer.
• Abonnement: fra 1.500 kr. om måneden ekskl. moms, tre måneders binding.
• Prisen følger arbejdsmængden — bilag, momsperiode og kompleksitet. Ikke omsætningen.
• Årsrapporten ligger uden for abonnementet og prissættes særskilt.

En bogholder koster typisk mellem 500 og 1.000 kr. i timen. Hos Probitas er timeprisen 800 kr. ekskl. moms, og et abonnement starter fra 1.500 kr. om måneden. De to tal kan ikke sammenlignes direkte, og det er sjældent timeprisen, der afgør, hvad du ender med at betale.

Prisen på bogføring er ikke en standardvare. To virksomheder med samme omsætning kan ligge langt fra hinanden, fordi det er kompleksiteten og ikke størrelsen, der bestemmer arbejdsmængden. Her er begge modeller, hvad der driver prisen op, og hvordan du regner ud, hvor din egen virksomhed lander.

Hvad koster en bogholder i timen?

Timepriser på bogføring ligger typisk mellem 500 og 1.000 kr. i timen ekskl. moms. Spændet afspejler erfaring og opgavens sværhedsgrad: almindelig bilagsbogføring ligger i den lave ende, mens moms på tværs af landegrænser, oprydning i et rodet regnskab eller klargøring til revisor ligger i den høje.

Hos Probitas starter timeprisen ved 800 kr. ekskl. moms pr. påbegyndt time. Vi regner i hele timer — en påbegyndt time er en hel time. Det skriver vi her, så det ikke kommer som en overraskelse på den første faktura.

Er du abonnementskunde, gælder der andre timepriser på det ekstraarbejde, der ligger uden for abonnementet. Det er en af de ting, abonnementet betaler for.

Timepris giver mening i tre situationer. Når opgaven er afgrænset og har en tydelig start og slutning. Når virksomheden har så få bilag, at et abonnement ikke kan svare sig. Og når der skal ryddes op én gang.

Ulempen viser sig, når arbejdet er løbende. Du ved ikke, hvad regningen bliver, før den kommer. Og der er noget, der er værre end usikkerheden: de fleste holder op med at ringe. Vi ser det jævnligt hos virksomheder, der skifter til os — spørgsmål, der skulle have været stillet i marts, bliver først stillet ved årsafslutningen, fordi hvert opkald føltes som en udgift. Det er dyrere end de timer, der blev sparet.

Hvad koster bogføring på abonnement?

Et abonnement er en fast månedlig pris for den løbende bogføring. Niveauerne herunder er vejledende og dækker det, vi ser i praksis:

Virksomhed	Typisk situation	Pr. måned ekskl. moms
Enkeltmandsvirksomhed	Halvårs- eller kvartalsmoms, op til ca. 30 bilag	fra 1.500 kr.
Enkeltmandsvirksomhed	Højere aktivitet eller månedsmoms	1.500–3.000 kr.
Mindre ApS	Løn og månedsmoms	fra 3.000 kr.
Sammensat	EU-handel, flere bankkonti, betalingsindløsere, holding	Individuelt

Vejledende niveauer. Den endelige pris bygger på bilagsmængde, momsperiode og kompleksitet — ikke på omsætning.

Hos Probitas starter et abonnement fra 1.500 kr. om måneden ekskl. moms. Bindingen er tre måneder — det skriver vi her frem for at gemme det i vilkårene.

Fast pris eller timepris — hvad er billigst?

Timepris ser billigst ud på papiret, fordi du kun betaler for det, der bliver lavet. I praksis holder regnestykket sjældent. Måneder med travlhed bliver dyre, og der er ingen, der har en interesse i at gøre arbejdsgangene hurtigere — hver sparet time er en time mindre på fakturaen.

Fast pris vender det om. Prisen er den samme, uanset om måneden er stille eller travl, det er afgrænset, hvad der er med, og bogholderen tjener på at arbejde effektivt. Vigtigst af alt kan du ringe og spørge uden at se kronen tikke.

For de fleste aktive virksomheder er fast pris den rigtige model. Ikke fordi den altid er billigst, men fordi den er til at regne med — og fordi den fjerner det, der reelt koster mest: at lade være med at spørge.

	Timepris	Abonnement
Pris	800 kr./påbeg. time	fra 1.500 kr./md.
Passer til	Afgrænsede opgaver, oprydning, meget få bilag	Løbende bogføring
Du kender prisen	Når regningen kommer	På forhånd
Spørgsmål undervejs	Koster tid	Er med
Binding	Ingen	Tre måneder

Seks ting, der bestemmer din pris

1. Bilagsmængden. Den vigtigste af dem alle. Tyve bilag om måneden er ikke det samme arbejde som to hundrede, uanset hvad der står på bundlinjen.

2. Momsperioden. Halvårsmoms er to indberetninger om året. Månedsmoms er tolv, og hver af dem kræver, at alt er bogført og afstemt til tiden.

3. Virksomhedsformen. Et ApS skal aflevere årsrapport til Erhvervsstyrelsen og har krav, en enkeltmandsvirksomhed ikke har.

4. Løn. Antal ansatte, og hvor ofte der køres løn. Én ansat er ikke halvdelen af to — der er en fast opsætning, uanset antallet.

5. Systemer og konti. Flere bankkonti, betalingsindløsere, webshop-integrationer og handel med udlandet lægger tid på hver eneste måned.

6. Tilstanden i det, du kommer med. Den overrasker flest. Et regnskab, der skal ryddes op, koster mere det første år end de følgende. Det er ikke en straf — det er bare, hvad arbejdet kræver, før tallene kan bruges til noget.

Hvad er med i prisen — og hvad er ikke?

Med i abonnementet	Prissættes særskilt
Løbende bogføring i den aftalte rytme	Årsrapport og årsregnskab
Momsopgørelse og indberetning	Klargøring til selvangivelse
Afstemning af bank og betalingsløsninger	Oprydning i historik og efterslæb ved opstart
Én fast kontaktperson, der kender jeres bilag	Controller- og CFO-opgaver
Overblik hen over året — ikke kun ved årsafslutning	Skift af regnskabssystem
Løn — kun hvis det er aftalt og prissat	Fakturering og budgetopfølgning

Hvad koster det at betale for lidt?

Bogføring er en af de udgifter, hvor den billigste løsning oftest bliver den dyreste. Fire ting går igen, når vi overtager et regnskab, der ikke er blevet passet.

Momsen stemmer ikke. Forkert opsætning er den hyppigste fejl, vi møder — fradrag, der ikke måtte tages, eller beløb, der er indberettet forkert. Skattestyrelsen kan gå tre år tilbage og kræve efterbetaling med renter. Det sker sjældent med vilje. Det sker, fordi systemet aldrig blev sat rigtigt op.

Beslutningerne bliver truffet på et forkert grundlag. Er bogføringen bagud, viser tallene ikke virkeligheden. Du tror, der er råd til en investering, og det er der ikke. Eller du opdager for sent, at en del af forretningen ikke tjener penge.

Årsrapporten bliver dyrere. Rod i bogføringen skal ryddes op, før årsrapporten kan laves, og det arbejde betaler nogen for. Virksomheder, der skifter til os efter et år med dårlig bogføring, betaler typisk mere for den første årsrapport end for de næste.

Og så er der uroen. Den er svær at sætte en pris på, men den er der: usikkerheden om, hvad virksomheden egentlig tjener, og ubehaget op mod hver momsfrist. Det tager fokus fra det, der skaber værdi.

Hvornår kan et abonnement ikke svare sig?

Har du under fem bilag om måneden, ingen ansatte og ingen løbende moms at holde styr på, er en engangsløsning ved årsafslutningen billigere. Det siger vi hellere med det samme end efter tre måneder.

Det gælder også den anden vej. Er I vokset til et sted, hvor det ikke længere er bogføringen, der er flaskehalsen, men at ingen løfter blikket fra bilagene op på budgettet, så er det ikke en bogholder mere, I mangler. Så er det en økonomifunktion på deltid — en controller eller CFO et par dage om ugen, år efter år.

Sådan finder du din egen pris

Der er to veje. Prisberegneren giver et vejledende estimat på et par minutter ud fra bilagsmængde, momsperiode og virksomhedsform — uden login og uden at du skal tale med nogen først. Vil du hellere have et fast tilbud, tager en samtale tyve minutter, og så kender vi begge to grundlaget.

Under alle omstændigheder får du prisen at vide, før du beslutter dig. Vi regner ikke om undervejs.

Ofte stillede spørgsmål om prisen på bogføring

Hvad koster en bogholder i timen?

Timepriser på bogføring ligger typisk mellem 500 og 1.000 kr. i timen ekskl. moms. Hos Probitas starter timeprisen ved 800 kr. ekskl. moms pr. påbegyndt time. Abonnementskunder har andre timepriser på ekstraarbejde uden for abonnementet.

Regner I i hele timer?

Ja. En påbegyndt time regnes som en hel time. Vi skriver det på forhånd, så det ikke kommer som en overraskelse på den første faktura.

Hvad er mindsteprisen for et bogføringsabonnement hos Probitas?

Vores abonnementer starter fra 1.500 kr. om måneden ekskl. moms. Prisen afhænger af antal bilag, momsperiode og virksomhedsform.

Er årsrapporten inkluderet i abonnementet?

Nej. Årsrapporten prissættes særskilt efter virksomhedstype og omfang og er ikke en del af det løbende abonnement.

Er der binding på abonnementet?

Ja, bindingsperioden er tre måneder.

Kan prisen ændre sig over tid?

Ja. Prisen justeres, i takt med at virksomheden vokser, og kompleksiteten ændrer sig. Det sker aldrig uden at vi har talt om det først.

Er lønadministration inkluderet?

Nej. Løn er en tilkøbsydelse, der prissættes efter antal ansatte og hvor ofte der køres løn.

Hvornår skal årsrapporten afleveres?

Det er et af de mest søgte spørgsmål om regnskab — og svaret er ikke helt enkelt, fordi fristen afhænger af din virksomhedstype og dit regnskabsår.

Her er hvad du skal vide, hvad der sker hvis du overskrider fristen, og hvorfor det betaler sig at starte i god tid.

Hvornår skal årsrapporten afleveres for et ApS?

For anpartsselskaber gælder at årsrapporten skal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning.

Har dit ApS kalenderåret som regnskabsår — altså 1. januar til 31. december — er fristen den 30. juni det efterfølgende år.

Har du et forskudt regnskabsår, fx 1. juli til 30. juni, er fristen seks måneder efter den 30. juni, altså den 31. december.

Overholder du ikke fristen, risikerer du gebyrer fra Erhvervsstyrelsen — og i yderste konsekvens tvangsopløsning af selskabet.

Hvornår skal årsrapporten afleveres for en enkeltmandsvirksomhed?

Enkeltmandsvirksomheder har ikke pligt til at indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen på samme måde som ApS'er. Men du skal stadig udarbejde et regnskab som grundlag for din selvangivelse.

Fristen for selvangivelsen er typisk 1. juli for selvstændigt erhvervsdrivende — men tjek altid den aktuelle frist på Skatteforvaltningens hjemmeside, da den kan variere.

Selvom du ikke er lovpligtig til at indsende en årsrapport, anbefaler vi altid at enkeltmandsvirksomheder udarbejder én. Det giver overblik, letter dialogen med banken og gør det nemmere at træffe gode beslutninger.

Hvornår skal årsrapporten afleveres for et I/S?

Et interessentskab er ikke altid forpligtet til at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen — det afhænger af størrelsen. Men ligesom enkeltmandsvirksomheder skal interessenterne bruge regnskabet som grundlag for deres personlige selvangivelser.

Fristen følger derfor selvangivelsesfristen for de enkelte interessenter — typisk 1. juli.

Hvornår skal årsrapporten afleveres for et ApS med forskudt regnskabsår?

Har dit ApS et forskudt regnskabsår — fx 1. juli til 30. juni — er fristen seks måneder efter den 30. juni, altså den 31. december. Fristen er altid seks måneder efter regnskabsårets afslutning uanset hvornår det slutter.

Hvornår skal årsrapporten afleveres for en enkeltmandsvirksomhed?

Enkeltmandsvirksomheder har ikke pligt til at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Men du skal udarbejde et årsregnskab som grundlag for din selvangivelse. Fristen for selvangivelsen er typisk 1. juli for selvstændigt erhvervsdrivende — tjek altid den aktuelle frist på Skatteforvaltningens hjemmeside da den kan variere.

Selvom du ikke er lovpligtig til at indsende en årsrapport anbefaler vi altid at enkeltmandsvirksomheder udarbejder én — det giver overblik, letter dialogen med banken og gør det nemmere at træffe gode beslutninger.

Hvornår skal årsrapporten afleveres for et I/S?

Et interessentskab er ikke altid forpligtet til at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen — det afhænger af størrelsen og strukturen. Men interessenterne skal bruge regnskabet som grundlag for deres personlige selvangivelser. Fristen følger derfor selvangivelsesfristen for de enkelte interessenter.

Hvad sker der hvis fristen overskrides?

For ApS'er er konsekvenserne alvorlige. Erhvervsstyrelsen sender automatiske rykkere og opkræver gebyrer. Fortsætter du med at ignorere dem, kan selskabet blive tvangsopløst. Det er ikke en situation du vil befinde dig i.

For enkeltmandsvirksomheder kan en forsinket selvangivelse udløse et gebyr fra Skattestyrelsen og i visse tilfælde en skønsmæssig ansættelse — hvor Skattestyrelsen selv vurderer din indkomst. Typisk til din ulempe.

Hvorfor det er en dårlig idé at vente til maj

De fleste problemer med årsrapporten opstår ikke fordi virksomheden har gjort noget forkert — de opstår fordi arbejdet starter for sent. Manglende bilag, uafstemte konti, posteringer der ikke kan forklares. Alt det kræver tid at rydde op i — og den tid er der ikke meget af i april og maj.

En årsrapport der starter med løbende og korrekt bogføring er en langt mere overskuelig opgave. Vi ser det konkret i hvad arbejdet koster når bogføringen er ajour kontra når den ikke er.

Hvad koster en årsrapport?

Prisen afhænger af virksomhedstype, kompleksitet og kvaliteten af den løbende bogføring. Jo bedre bogføringen er, jo hurtigere — og billigere — er årsrapporten at udarbejde.

Du kan få et vejledende estimat på få minutter via vores beregner.

Ofte stillede spørgsmål om årsrapportfristen

Hvad er fristen for årsrapport for et ApS? Fristen er seks måneder efter regnskabsårets afslutning. Har du kalenderåret som regnskabsår er fristen 30. juni.

Hvad sker der hvis årsrapporten afleveres for sent? Erhvervsstyrelsen sender automatiske rykkere og opkræver gebyrer. Fortsætter du med at ignorere dem kan selskabet blive tvangsopløst.

Er der forskel på frist for årsrapport og selvangivelse? Ja. Årsrapporten indsendes til Erhvervsstyrelsen og gælder for selskaber som ApS. Selvangivelsen indsendes til Skattestyrelsen og gælder for alle — herunder enkeltmandsvirksomheder og interessenter i et I/S. Begge frister skal overholdes men de er ikke de samme.

Kan fristen for årsrapporten forlænges? I særlige tilfælde kan der søges om fristforlængelse hos Erhvervsstyrelsen. Det er ikke en garanti for godkendelse og bør ikke bruges som standardpraksis. Kontakt os tidligt hvis du er bekymret for at nå fristen.

Hvornår bør jeg starte på årsrapporten? Jo tidligere jo bedre — men realistisk set bør du have al bogføring ajour og bilag på plads senest to måneder før fristen. Er bogføringen løbende og korrekt er årsrapporten typisk en sag på få dage snarere end uger.

Beregn pris på din årsrapport | Book en uforpligtende snak

Probitas er et bogføringsbureau i Horsens der hjælper enkeltmandsvirksomheder, ApS'er og I/S'er i hele Danmark med årsrapport og bogføring til fast pris.

Hvad koster en årsrapport for en enkeltmandsvirksomhed?

Det er et af de mest stillede spørgsmål fra enkeltmandsvirksomheder — og svaret er ikke et enkelt tal. Prisen afhænger af din virksomheds kompleksitet, dine momsforhold og ikke mindst kvaliteten af den løbende bogføring. Her er hvad du skal vide.

Hvad er udgangspunktet for en enkeltmandsvirksomhed?

En enkeltmandsvirksomhed er typisk enklere end et ApS — der er ikke de samme krav til opstilling og indberetning. Hos Probitas starter årsrapporten for en enkeltmandsvirksomhed fra 3.995 kr. Det er udgangspunktet for en simpel virksomhed med pæn og ajour bogføring, ingen VSO og begrænset kompleksitet.

Hvad kan få prisen til at stige?

Virksomhedsordningen (VSO) er den faktor der øger prisen mest for enkeltmandsvirksomheder — den kræver særskilt skattemæssig håndtering og dokumentation. Udover VSO påvirker antallet af transaktioner, varelager, anlægsaktiver og momsforhold prisen.

Og så er der bogføringskvaliteten. Det er den faktor vi ser flest overraskes over. En årsrapport der bygger på løbende og korrekt bogføring er markant hurtigere og dermed billigere at udarbejde end én der kræver oprydning inden vi kan starte.

Enkeltmandsvirksomhed vs. VSO — hvad er forskellen?

En enkeltmandsvirksomhed uden VSO er den simpleste konstruktion. Resultatet beskattes direkte som personlig indkomst og der er færre formelle krav til årsrapporten.

Med VSO kan du opspare overskud til lav skat og optimere beskatningen over tid — men det kræver særskilt håndtering i årsrapporten og øger dermed prisen.

Hvad koster det hos Probitas?

Du kan få et vejledende estimat på din årsrapport via vores beregner — den tager højde for virksomhedstype, VSO, transaktionsvolumen, momsforhold og bogføringskvalitet.

👉 Beregn pris på din årsrapport på probitas.dk/tilbudsberegner

👉 Eller ring til os på 71 79 37 42