Bloggen
Viden der giver overblik — ikke mere bureaukrati
Her skriver vi om det, vi ser i hverdagen: virksomheder, der er vokset ud af deres opsætning, ejere der aldrig fik bogføringen sat rigtigt op, og spørgsmålene om moms, årsrapport og hvornår det giver mening at få hjælp.
Vi skriver ikke for at imponere med fagsprog. Vi skriver, fordi det skal være lettere at træffe de rigtige beslutninger — om din økonomi, dit bogholderi, og hvornår du har brug for en partner frem for en leverandør.
Start her
Rammer et emne din situation, så tag en snak med os. Vi er ærlige om, hvad vi kan gøre — og om hvornår vi ikke er det rigtige match.
Ring på 71 79 37 42 eller skriv til tal@probitas.dk
Sådan ser en uge som jeres økonomifunktion ud
«Vi træder ind som jeres økonomifunktion» er let at skrive på en hjemmeside. Det er sværere at forestille sig, hvad der så rent faktisk sker om mandagen.
Så her er en uge. Ikke den første uge, og ikke marts — en helt almindelig uge i måned fire hos en virksomhed med omkring tredive ansatte.
Mandag: ugen begynder i tallene
Ikke i indbakken. Det er en lille forskel, og den betyder alt.
Banken afstemmes frem til fredag. Debitorlisten gennemgås: tre fakturaer er over tredive dage, og den ene er den store. Likviditetsoverblikket rulles en uge frem.
Det tager omkring fyrre minutter. Derefter går der en besked til ejeren: «Uge 46 er blevet strammere end sidst. Ikke alarmerende, men flyt ikke maskinkøbet frem.»
Det er hele pointen med mandagen. Ikke at tallene bliver opdateret, men at nogen har set på dem og sagt noget om dem. Likviditetsstyring, når I er tredive ansatte
Tirsdag: bogføringsdagen
Den mindst glamourøse dag, og den vigtigste.
Bilag bogføres, mellemregninger ryddes, og de spørgsmål, der opstår undervejs, samles i én besked til kontoret i stedet for seks. Det lyder som en detalje. Det er det ikke — en fast rytme betyder færre afbrydelser hos jer, ikke flere.
Kommer der bilag ind, som ingen kan forklare, bliver de ikke gættet på plads. De bliver lagt til side og spurgt om. Et gæt i bogføringen er et problem, der først bliver fundet ved årsafslutningen.
Onsdag: månedsrapporten og en snak på femogtyve minutter
Rapporten er skrevet færdig mandag aften. Onsdag bliver den gennemgået med ejeren.
Ikke ved at læse den op. Ved at tage de to-tre afvigelser, der betyder noget, og sige hvad de kalder på. Femogtyve minutter er som regel nok, når rapporten er lavet ordentligt. Er der brug for en time, er det fordi der er en beslutning at træffe — og så er timen givet godt ud.
Hvad der står på den rapport, har vi skrevet om her: Hvad skal ledelsen se hver måned?
Torsdag: det, der kom ind
En uge uden noget uventet findes ikke.
Denne uge er det en kunde, der beder om en afdragsordning, og en salgschef, der vil vide, om virksomheden har råd til at sige ja. Svaret kommer inden for en time — ikke fordi nogen er hurtig, men fordi tallene er ajour. Havde bogføringen været tre uger bagud, ville svaret have taget tre dage.
Senere samme dag: en ny ordretype skal prissættes, og der skal regnes dækningsbidrag på den, før der siges ja.
Det er de opgaver, der aldrig står i en kontrakt, og som er hele grunden til, at man har nogen med forstand på tal tæt på.
Fredag: dokumentation og overlevering
Fredag er kort — vi arbejder til klokken 14.
Dagen bruges på at skrive ned, hvad der er lavet, og hvorfor. Afstemninger dokumenteres. Aftaler noteres. Alt lægges det sted, hvor kollegerne kan finde det.
Det er der en grund til: I skal ikke være afhængige af, at én bestemt person kan huske noget. Vi er et hold, der dækker for hinanden, og det kræver, at arbejdet er skrevet ned. Det er ikke bureaukrati — det er forskellen på en funktion og en person.
Ugen på én side
| Dag | Det faste | Cirka |
|---|---|---|
| Mandag | Bank afstemt, debitorer gennemgået, likviditet rullet en uge frem — og en besked om, hvad tallene siger | 40 min. |
| Tirsdag | Bogføring, mellemregninger og ét samlet spørgsmål til kontoret | 3–4 timer |
| Onsdag | Månedsrapporten gennemgået med ejeren — afvigelserne, ikke tallene | 25 min. |
| Torsdag | Det, der kom ind: en afdragsordning, en prissætning, et spørgsmål der ikke kan vente | varierer |
| Fredag | Dokumentation og overlevering til holdet, så ingen er afhængig af én person | 1 time |
| I alt | En funktion, der fungerer | ca. 1½ dag |
Det, der ikke sker i en normal uge
Lige så oplysende:
Ingen bliver overrasket på en frist. Momsen og lønnen er sat i kalenderen, ikke i hukommelsen.
Ingen siger «det kigger vi på, når årsrapporten er færdig». Det, der ikke stemmer, bliver taget, når det opstår.
Ingen spørger ejeren, hvor et bilag ligger.
Og ingen sender en rapport, som ingen har læst, inden den blev sendt.
Hvad det kræver af jer
Tre ting, og de er ikke til forhandling:
Bilagene kommer løbende. Ikke i en bunke den tiende i den følgende måned.
Vi har adgangene. Regnskabssystem, læseadgang til banken, det nødvendige i TastSelv.
Der er én hos jer, der svarer. Ikke på alt, men på det, kun I ved.
Er de tre på plads, kører resten. Mangler de, bliver ugen ovenfor til noget andet — og så er det ikke rapportering, I køber, men oprydning.
Hvad ugen ikke er
Det er ikke en vikar, der udfører opgaver, nogen andre har defineret. Det er nogen, der har ansvaret for, at funktionen fungerer.
Og det er ikke fuld tid. Ugen ovenfor fylder omkring halvanden dag. Det er derfor, modellen findes: arbejdet er reelt, men det fylder ikke en stilling.
Vil I se, hvordan det ville se ud hos jer, så ring på 71 79 37 42 eller skriv til tal@probitas.dk. Vi starter altid med at lytte — og vi siger det, hvis vi ikke er de rigtige.
Læs mere om ekstern økonomifunktion, hvis I vil have det hele på ét sted.
Hvad en uge som denne har ændret for to konkrete virksomheder, kan du læse blandt vores cases.
Bogholder, controller eller CFO — hvad har I brug for?
Spørgsmålet stilles næsten altid som et titelspørgsmål: hvad hedder den, vi mangler?
Det er det forkerte sted at begynde. Titlen er den sidste beslutning, ikke den første. Spørgsmålet, der faktisk fører et sted hen, er: hvad er det, der ikke sker hos os i dag?
Først en ting, der forvirrer mange
De tre roller er ikke tre niveauer af det samme job.
En dygtig bogholder bliver ikke controller ved at blive bedre til at bogføre. Det er to forskellige fag, med to forskellige former for opmærksomhed. Den ene handler om, at hver postering er rigtig. Den anden handler om, hvad de samlede posteringer betyder.
Derfor går det galt, når man forfremmer sig ud af et problem i stedet for at ansætte ind i det.
Bogholderen registrerer
Bilagene bliver bogført, banken afstemt, momsen indberettet til tiden. Arbejdet handler om, at grundlaget er rigtigt og færdigt. Uden det fungerer intet af det andet.
Controlleren forklarer
Tallene bliver til en rapport, afvigelserne bliver forklaret, budgettet bliver fulgt op, og likviditeten bliver holdt øje med. Arbejdet handler om at gøre grundlaget forståeligt for nogen, der skal træffe en beslutning.
CFO'en beslutter og rådgiver
Tallene bliver brugt: til prissætning, til investeringer, til dialogen med banken, til at afgøre om I har råd til at ansætte. Arbejdet handler om retning, ikke om rapportering.
Start ved symptomet
Her er den nyttige vej ind. Find den linje, der ligner jeres hverdag mest.
| Sådan lyder det hos jer | Det, I mangler |
|---|---|
| «Bilagene ligger og flyder, og momsen bliver hastet igennem» | Bogholder |
| «Bogføringen kører, men vi ved først hvordan det gik, når revisoren melder tilbage» | Controller |
| «Vi har tallene, men de kommer for sent til at bruge til noget» | Controller |
| «Vi kan ikke se, om vi har råd til at ansætte» | Controller først, derefter CFO |
| «Banken beder om budgetter og scenarier, vi ikke har» | CFO |
| «Vi ved godt hvordan det går — vi ved bare ikke, hvad vi skal gøre ved det» | CFO |
| «Én person ved alt, og hun holder ferie om tre uger» | Ikke en rolle — et beredskabsproblem |
Bemærk mønsteret. Handler problemet om, at noget ikke bliver gjort, mangler I hænder. Handler det om, at I ikke kan se, hvordan det går, mangler I en controller. Handler det om, at I kan se det, men ikke ved, hvad I skal gøre, mangler I sparring på CFO-niveau.
Rækkefølgen kan ikke springes over
Det her er den dyreste fejl, vi ser.
Man kan ikke købe sig til en controller oven på et bogholderi, der ikke er ajour. Gør man det, bruger controlleren de første tre måneder på at bogføre — til controllerløn. Og rapporten, der endelig kommer, bygger på tal, ingen har afstemt.
Rækkefølgen er altid den samme: grundlaget først, så overblikket, så retningen. Springer man et trin over, betaler man for det næste uden at få det.
Det gælder også den anden vej. Har I styr på bogføringen og en rapport, I kan stole på, er I klar til CFO-sparring — og først dér giver den mening.
Er det én person eller tre?
For de fleste virksomheder med tyve til halvtreds ansatte er svaret: det er cirka én fuld bogholder, en del af en controller og en brøkdel af en CFO.
Det er et ubelejligt svar, fordi man ikke kan ansætte en brøkdel. Enten køber man for meget kapacitet, eller også lader man arbejdet ligge — og det sidste er som regel det, der sker.
Det er præcis dét hul, en ekstern økonomifunktion er lavet til at lukke. Man køber de timer, arbejdet fylder, og ikke en stilling.
Overvejer I i stedet at ansætte, har vi regnet på, hvad det koster, i Hvad koster en økonomichef?
Fire spørgsmål, der afgør det
Ved I, hvordan sidste måned gik — inden den tiende i denne måned? Nej: I mangler en controller. Ja: gå videre.
Kan I sige, hvad der står på kontoen om ti uger? Nej: I mangler en controller. Ja: gå videre.
Bliver momsen og lønnen altid indberettet til tiden, uden at nogen skal huske det? Nej: I mangler hænder til bogføringen, før alt andet.
Når I står med en beslutning — ansætte, investere, hæve prisen — har I så nogen at regne den igennem med? Nej: det er CFO-delen, I mangler.
Svarer I nej til nummer tre, så begynd dér. Uanset hvad de andre svar er.
Hvad en controller konkret leverer
Fordi rollen er den, folk har sværest ved at forestille sig: det håndgribelige resultat er en månedsrapport, ledelsen kan handle på. Vi har beskrevet, hvad der skal stå på den, i Hvad skal ledelsen se hver måned?
Kan I ikke se, hvad I ville få ud af en controller, så læs den. Er svaret «det har vi jo ikke i dag», så er spørgsmålet besvaret.
Har I brug for at se, hvordan det ser ud i praksis, har vi beskrevet to forløb blandt vores cases.
Kort fortalt
Spørg ikke, hvad rollen hedder. Spørg, hvad der ikke sker.
Bliver noget ikke gjort, mangler I hænder. Kan I ikke se, hvordan det går, mangler I en controller. Kan I se det, men ikke handle på det, mangler I sparring.
Og uanset hvad: grundlaget først. Alt andet bygger på det.
Er I i tvivl om, hvor I står, så ring på 71 79 37 42 eller skriv til tal@probitas.dk. Vi siger også, hvis svaret er, at I ikke mangler noget lige nu.
Hvad koster en økonomichef?
Spørgsmålet stilles som regel, når noget er begyndt at gøre ondt. Bogholderiet kører, men ingen samler tallene op. Banken spørger om budgetter, I ikke har. Og beslutninger bliver truffet på en fornemmelse, fordi grundlaget først er klar tre uger for sent.
Så kommer tanken: skal vi ansætte en økonomichef?
Her er, hvad det koster — og hvad man bør regne med, før man svarer.
Lønnen, som den faktisk ser ud
Ifølge Danmarks Statistiks lønstatistik ligger en økonomichef i Danmark på en medianløn omkring 85.000 kr. om måneden. Den nederste fjerdedel ligger omkring 68.000 kr., den øverste fjerdedel over 110.000 kr.
Tallene er samlet fortjeneste. De dækker altså grundløn, pension, tillæg og bonus — ikke det, der står på lønsedlen før skat.
To ting er værd at holde fast i. For det første dækker statistikken virksomheder i alle størrelser, og en økonomichef i en virksomhed med tredive ansatte ligger normalt i den nederste ende. For det andet er tallene fra 2024, og lønnen på området steg knap fem procent året før.
Er behovet mindre end en egentlig chef, er det relevante alternativ en financial controller til cirka 42.000–55.000 kr. om måneden — samme kilde, samme opgørelsesmetode.
Det, der ikke står i lønnen
Lønnen er den del, der er let at regne på. Resten er den, folk glemmer:
Rekrutteringen. Enten jeres egen tid eller et honorar til en, der finder kandidaten.
Oplæringen. En ny økonomichef leverer ikke fuld værdi i måned ét. Regn med et halvt år, før vedkommende kender jeres kunder, jeres system og jeres sæsoner.
Arbejdspladsen. Plads, udstyr, licenser og adgange.
Fraværet. Ferie, sygdom og barsel. Én person betyder, at funktionen står stille, når personen gør.
Risikoen for at ramme forkert. En fejlansættelse i en nøglerolle koster ikke kun lønnen. Den koster det halve år, der gik.
Ingen af delene er argumenter mod at ansætte. De er poster, der skal med i regnestykket, før man sammenligner med noget andet.
Det spørgsmål, der faktisk afgør det
Ikke «hvad koster en økonomichef». Men: hvor mange timer om måneden tager arbejdet i virkeligheden?
Sæt jer ned og skriv opgaverne op. Månedsafslutning og afstemninger. Rapportering til jer selv og til banken. Likviditetsstyring. Budget og opfølgning. Prisberegninger, når noget skal kalkuleres. Og det løbende, der dukker op.
Læg timerne sammen. Lander I på tredive til femogtredive timer om måneden, køber en fuldtidsansættelse jer omkring hundrede og tredive timers ledig kapacitet — som I betaler for.
Lander I over hundrede timer om måneden, og skal funktionen være til stede i huset til daglig, er en ansættelse det rigtige. Så er det ikke et spørgsmål om pris, men om at få nogen ind.
Sådan ser de tre veje ud
| Model | Hvad I betaler for | Passer, når |
|---|---|---|
| Økonomichef på fuldtid | 68.000–85.000 kr./md. | Arbejdet fylder mere end 100 timer om måneden, og funktionen skal være i huset dagligt |
| Financial controller på fuldtid | 42.000–55.000 kr./md. | I mangler opfølgning og rapportering, men ikke en chef |
| Ekstern økonomifunktion | Efter behov og omfang | Arbejdet fylder 30–60 timer om måneden, og I vil ikke betale for ledig kapacitet |
| Interim regnskabskonsulent | Efter behov og omfang | Hullet skal lukkes nu, og løsningen skal være midlertidig |
Hvad deltid koster
Det kan vi ikke sætte et tal på i en artikel, og vi vil ikke lade som om.
En deltidsløsning prissættes efter behov og omfang, fordi omfanget varierer langt mere end en stilling gør. To virksomheder med tredive ansatte kan have vidt forskellige behov — den ene skal have styr på likviditeten og en månedsrapport, den anden står midt i en bankforhandling og skal have budgetter og scenarier på plads.
Det, vi kan sige, er hvordan man regner det om, så tallene bliver sammenlignelige: tag den fuldtidsløn, I ellers ville betale, læg de øvrige poster ovenpå, og del med de timer, I reelt har brug for. Så har I en timepris at holde et tilbud op imod.
Hvad man køber i stedet
En ekstern økonomifunktion er controller- eller CFO-arbejde et par dage om ugen. Ikke en vikar, der udfører opgaver, men nogen der har ansvaret for, at tallene er der, at de er rigtige, og at nogen har set på dem, før I gør.
I praksis betyder det, at der ligger en månedsrapport på jeres bord senest den tiende, at likviditeten er kigget igennem tretten uger frem, og at der er en at ringe til, når banken spørger om noget.
Skal hullet lukkes akut — fordi bogholderen er stoppet, eller fordi en frist nærmer sig — er en interim regnskabskonsulent den hurtigere vej. Den løsning er midlertidig af natur og bør også være det.
Hvornår en ansættelse er det rigtige
Vi siger det gerne højt, for det gør regnestykket mere troværdigt: der findes et punkt, hvor I skal ansætte.
Det er, når arbejdet stabilt fylder mere end en fuld uge om måneden, når funktionen skal være til stede i huset hver dag, og når I er store nok til, at én person ikke er en enkeltfejlskilde. Er I der, så ansæt — og brug en ekstern til at bygge funktionen op, indtil den rette er fundet.
Er I der ikke endnu, betaler I for kapacitet, I ikke bruger.
Kort fortalt
En økonomichef koster omkring 68.000–85.000 kr. om måneden i løn, plus rekruttering, oplæring, arbejdsplads og fravær. En controller koster omkring 42.000–55.000 kr.
Om det er pengene værd, afhænger ikke af prisen, men af timerne. Skriv opgaverne op, læg timerne sammen, og se, hvad tallet siger.
Vil I have hjælp til regnestykket, så ring på 71 79 37 42 eller skriv til tal@probitas.dk. Vi siger også, hvis svaret er, at I bør ansætte.
Kilder
Lønniveauerne bygger på Danmarks Statistiks lønstatistik (LONS20) for 2024, som er de senest tilgængelige tal. Samlet fortjeneste omfatter grundløn, pension, tillæg og bonus. Tallene dækker alle virksomhedsstørrelser og alle sektorer.
Hvad det konkret har betydet for to virksomheder, der valgte deltidsvejen, er beskrevet blandt vores cases.
Er I i tvivl om, hvilken rolle I egentlig mangler, så start ved symptomet frem for ved titlen.
Hvad skal ledelsen se hver måned?
De fleste ejerledere får det samme hver måned: et resultat og en balance. Begge dele ser bagud, og ingen af dem fortæller, hvad man skal gøre.
En månedsrapport, der er noget værd, svarer på tre spørgsmål. Kan vi betale regningerne de næste tre måneder? Tjener vi det, vi regnede med? Og hvad skal vi gøre ved det, vi kan se?
Her er, hvordan den ser ud, når den fylder én side.
De fem ting, der skal stå på siden
1. Likviditeten tretten uger frem
Ikke saldoen på kontoen. En rullende oversigt over det, I ved kommer ind, og det, I ved skal ud: fakturaer med forfald, leverandørgæld, løn, moms og skat.
Tretten uger, fordi det er et kvartal. Langt nok til at nå at gøre noget, kort nok til at tallene stadig er til at stole på.
Det vigtigste tal på hele siden er det laveste punkt i perioden, og hvornår det falder. Er der en uge i november, hvor kontoen rammer bunden, skal det vides i september — ikke i november.
2. Resultatet mod det, I forventede
Omsætning og dækningsbidrag holdt op mod budget eller mod samme periode sidste år. Og — det er den del, der oftest mangler — de to eller tre største afvigelser forklaret i ord.
En afvigelse uden en forklaring er bare et tal. "Omsætningen ligger 180.000 under budget, fordi to leverancer blev skubbet til oktober" er noget, man kan handle på. "Afvigelse: -180.000" er det ikke.
3. Debitorerne efter alder
Samlet udestående, delt op i ikke forfaldne, 1–30 dage, 31–60 dage og over 60 dage. Plus navnene på de tre største.
Det er her, likviditeten oftest sætter sig fast i en virksomhed, der vokser. Man sælger mere, og pengene kommer senere.
4. To eller tre nøgletal, der passer til netop jeres forretning
Ikke standardnøgletal fra en lærebog. De tal, I ville styre efter, hvis I kun måtte se to.
En håndværksvirksomhed: den realiserede timepris og ordrebeholdningen. En webshop: dækningsbidrag pr. ordre og returprocent. Et rådgivningshus: faktureringsgraden.
Det rigtige valg er sjældent det, regnskabssystemet foreslår som standard.
5. Tre beslutninger, tallene kalder på
Det er dét, der skiller en rapport fra et regneark. Skrevet i hele sætninger, ikke som en kolonne med tal.
"Vi skal rykke for de to fakturaer over 60 dage inden fredag." "Prisen på montage holder ikke — vi taber dækningsbidrag på hver ordre." "Vi har luft nok til at ansætte fra 1. november, men ikke fra 1. oktober."
Sådan kan siden se ud
| Afsnit | Hvad der står | Hvorfor det står der |
|---|---|---|
| Likviditet | 13 uger frem · laveste punkt og ugen, det falder i | Det eneste tal, der kan nå at ændre en beslutning |
| Resultat | Omsætning og dækningsbidrag mod budget · to-tre afvigelser forklaret i ord | En afvigelse uden forklaring er bare et tal |
| Debitorer | Aldersfordelt · de tre største med navn | Her sætter likviditeten sig fast, når I vokser |
| Nøgletal | To-tre tal, valgt til jeres forretning | Standardnøgletal styrer sjældent noget |
| Beslutninger | Tre sætninger om, hvad tallene kalder på | Det er forskellen på en rapport og et regneark |
Hvornår den skal ligge på bordet
Senest den tiende i måneden efter.
Ligger den den femogtyvende, er den historie. Så er halvdelen af den næste måned gået, og de beslutninger, den peger på, er allerede truffet — eller ikke truffet.
Det er en hårdere frist, end de fleste er vant til, og den er hele grunden til, at det næste afsnit betyder noget.
Hvad det kræver af bogføringen
Her ligger den egentlige forhindring. De fleste rapporteringsforsøg i mindre virksomheder falder ikke på rapporten. De falder på, at bogføringen er seks uger bagud, når rapporten skal skrives.
Fire ting skal være på plads:
Bogføringen er løbende. Ikke samlet op hvert kvartal.
Banken er afstemt hver måned. Ellers ved man ikke, om tallene er rigtige.
Debitorer og kreditorer er afstemt. Uden det er punkt 1 og 3 gætværk.
Kontoplanen er stabil. Flytter posteringerne rundt fra måned til måned, kan man ikke sammenligne noget.
Det er ikke avanceret. Det er bare disciplin, hver måned, uden undtagelser.
Er I der ikke i dag, er det dét, der skal løses først — og det er en anden opgave end at bygge rapporten. Vi har skrevet om, hvad løbende bogføring på abonnement koster og indeholder.
Hvad der ikke skal stå på siden
Lige så vigtigt.
Ikke alle konti. Ikke farvede grafer over alt, hvad systemet kan tegne. Ikke nøgletal, ingen bruger til noget. Ikke en balance i fuld længde.
Jo mere, der står, jo mindre bliver læst. En side, der bliver læst hver måned, er mere værd end ti sider, der bliver gemt.
Hvem skriver den?
Bogholderen leverer tallene. Nogen skal lave dem om til en rapport — og det er et andet arbejde.
Det er skridtet mellem at have styr på bogføringen og at have styr på økonomien. Nogle virksomheder løser det ved at ansætte en controller. Andre er ikke store nok til det endnu, men er for store til at klare sig uden.
Det er præcis det hul, en ekstern økonomifunktion udfylder: controller- eller CFO-arbejde et par dage om ugen, uden en fast ansættelse. Skal det løses akut — fordi bogholderen er stoppet, eller fordi en frist nærmer sig — er en interim regnskabskonsulent den hurtigere vej.
Hvad det koster at ansætte i stedet — og hvornår det faktisk kan betale sig — har vi regnet igennem i Hvad koster en økonomichef?
Kort fortalt
En månedsrapport, der er noget værd, fylder én side, ligger klar senest den tiende, og slutter med tre beslutninger frem for tre grafer.
Den kræver, at bogføringen er løbende og afstemt. Og den kræver, at nogen tager sig tid til at læse tallene, før ledelsen gør det.
Skal vi kigge på, hvordan jeres kunne se ud, så ring på 71 79 37 42 eller skriv til tal@probitas.dk.
Sådan ser det ud hos en organisation med femten ansatte, der i dag lukker måneden senest den tiende — forløbet er beskrevet blandt vores cases.
Den nye bogføringslov: hvad kravet om digital bogføring betyder for dig
Du har måske hørt, at man nu skal bogføre digitalt. Det er rigtigt — og fra 2026 gælder kravet også de fleste mindre, personligt ejede virksomheder. Her får du overblikket: hvad loven kræver, hvornår den rammer dig, og hvordan du nemmest lever op til den.
Hvad er den nye bogføringslov?
Den nye bogføringslov blev vedtaget i 2022 og indfører et krav om, at virksomheder skal bogføre i et digitalt bogføringssystem og opbevare både registreringer og bilag digitalt. Formålet er enkelt: mere sikker bogføring, mindre manuelt bøvl og lettere deling af data med myndigheder og samarbejdspartnere.
Loven har været i kraft siden 2022, men selve kravet om digital bogføring er rullet ud i etaper.
Hvornår gælder kravet for dig?
Udrulningen er sket i tre trin:
1. juli 2024 — virksomheder med pligt til at aflægge årsrapport (typisk selskaber som ApS og A/S), der bruger et registreret standardsystem.
1. januar 2025 — de samme regnskabspligtige virksomheder, der bruger et ikke-registreret eller specialudviklet system.
1. januar 2026 — personligt ejede virksomheder og foreninger uden årsrapportpligt, hvis nettoomsætningen har oversteget 300.000 kr. i to på hinanden følgende år.
Det sidste trin er den fase, mange enkeltmandsvirksomheder skal forholde sig til nu. Har du forskudt regnskabsår, gælder kravet først fra starten af dit 2026-regnskab — det træder ikke i kraft midt i et igangværende år.
Hvad skal du så konkret gøre?
Kort fortalt skal du:
Registrere alle dine transaktioner i et digitalt bogføringssystem
Opbevare registreringer og tilhørende bilag digitalt i mindst 5 år
Bruge et system, der sikrer, at posteringer ikke kan slettes, tager løbende backup og kan udlæse data til myndighederne
Du kan vælge mellem to typer system: et registreret standardsystem fra Erhvervsstyrelsens liste, hvor udbyderen sørger for, at kravene er opfyldt — eller et ikke-registreret system, hvor det er dit eget ansvar at dokumentere, at det lever op til loven. Bruger du allerede Billy, e-conomic eller Dinero, er du som udgangspunkt godt dækket.
Husk, at det også gælder dine bilag: de skal opbevares digitalt. Er du i tvivl om, hvad et gyldigt bilag er, så læs med her: Hvad er et bilag — og hvordan ser et godkendt bilag ud?
Den nemmeste vej: lad os om det
Her er det, mange overser: du behøver ikke selv sidde med systemet. Kravet kan også opfyldes ved at lade en bogholder stå for den digitale bogføring — så længe bogholderen lever op til lovens krav. Det gør vi.
Vælger du os, bliver loven ikke dit problem at holde styr på. Vi sørger for et godkendt setup, korrekt digital opbevaring af bilag og en bogføring, der er klar til både moms, årsregnskab og en eventuel kontrol. Du kan bruge tiden på din virksomhed i stedet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår skal personligt ejede virksomheder bogføre digitalt? Fra 1. januar 2026, hvis virksomheden har haft en nettoomsætning over 300.000 kr. i to på hinanden følgende år. Ved forskudt regnskabsår gælder kravet fra starten af 2026-regnskabet.
Er Billy, e-conomic og Dinero godkendte systemer? Ja, de er registrerede standardsystemer, og bruger du sådan ét, er du som udgangspunkt dækket af kravet om digital bogføring.
Skal jeg gemme mine bilag digitalt? Ja. Både registreringer og bilag skal opbevares digitalt i mindst 5 år.
Kan jeg lade en bogholder klare kravet for mig? Ja. Kravet kan opfyldes ved at outsource bogføringen til en bogholder, der lever op til bogføringslovens krav.
Vil du være sikker på, at din bogføring lever op til den nye lov — uden selv at skulle sætte dig ind i den? Lad os tage en snak.
B-skat eller acontoskat? Sådan betaler du skat i enkeltmandsvirksomhed og ApS
Driver du enkeltmandsvirksomhed, betaler du B-skat. Har du et ApS, betaler selskabet acontoskat. Det er to vidt forskellige måder at afregne skat på — og det er en af de ting, vi oftest skal forklare. Her får du overblikket over begge, og over hvad forskellen betyder for dig.
Den korte forskel
I en enkeltmandsvirksomhed bliver overskuddet beskattet hos dig personligt — uanset om du hæver pengene eller lader dem stå. Det sker via B-skat.
I et ApS er selskabet en selvstændig juridisk enhed, der selv betaler 22 % i selskabsskat af sit overskud via acontoskat. Først når du trækker penge ud — som løn eller udbytte — betaler du personlig skat oveni.
Med andre ord: i en enkeltmandsvirksomhed beskattes overskuddet ét sted. I et ApS beskattes det først i selskabet og dernæst hos dig.
B-skat: sådan fungerer det i en enkeltmandsvirksomhed
Som selvstændig betaler du din personlige skat løbende hen over året i form af B-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag på 8 %). Skatten beregnes ud fra det overskud, du forventer — det, du selv skriver på din forskudsopgørelse.
Ti rater om året. Du betaler én rate i hver måned undtagen juni og december, som er betalingsfri.
Senest den 20. Hver rate skal være betalt senest den 20. i måneden. Falder dagen i en weekend eller på en helligdag, rykkes fristen til næste hverdag.
Du styrer det via forskudsopgørelsen. Går det bedre end ventet, retter du dit forventede overskud op, og de resterende rater justeres automatisk. Det er den bedste måde at undgå en stor restskat på.
Frivillig indbetaling. Mangler du at betale skat af et godt år, kan du indbetale frivilligt og slippe billigere end ved restskat.
Når året er gjort op, viser din årsopgørelse, om du har betalt for lidt (restskat) eller for meget (overskydende skat).
Acontoskat: sådan fungerer det i et ApS
Et ApS betaler 22 % i selskabsskat af sit overskud, og en del af den betales forud i løbet af året som acontoskat.
To ordinære rater. Den ordinære acontoskat opkræves i to lige store rater med frist den 20. marts og den 20. november.
Skattestyrelsen beregner den. De ordinære rater fastsættes som 50 % af gennemsnittet af selskabets faktiske skat de seneste tre år. Du kan se dem i TastSelv Erhverv fra februar.
Frivillig acontoskat. Forventer du et bedre år end de tre foregående, kan du indbetale frivilligt — eller sætte raterne ned, hvis det modsatte er tilfældet. Der er desuden en tredje, frivillig rate med frist omkring den 1. februar året efter (for indkomståret 2026 er fristen 1. februar 2027).
Nyt selskab? De første år findes der ikke tre års historik at beregne ud fra, så her betaler du ikke ordinær acontoskat. Du kan i stedet vælge at indbetale frivilligt eller afregne via oplysningsskemaet.
Betaler selskabet for lidt, kommer der en restskat med et tillæg oveni — og det tillæg kan du ikke trække fra. Betaler du for meget, får selskabet en rentegodtgørelse. Satserne reguleres år for år, så det kan betale sig at få vurderet, om en frivillig indbetaling er en god forretning i dit tilfælde.
Husk, at acontoskatten kun er selskabets skat. Den personlige skat af det, du selv trækker ud, er en helt anden snak — den ser vi nærmere på her: Løn eller udbytte — hvad kan bedst betale sig?
Sådan undgår du restskat — uanset virksomhedsform
Princippet er det samme i begge tilfælde: hold dit skøn opdateret. I enkeltmandsvirksomheden er det forskudsopgørelsen; i selskabet er det acontoskatten. Jo bedre dit skøn rammer virkeligheden, jo mindre risiko for en kedelig regning, når året gøres op. Og husk, at dine fradrag er med til at sætte tallet — dem kan du blive klogere på her: Fradrag som selvstændig.
Hvilken løsning passer til dig?
Valget mellem enkeltmandsvirksomhed og ApS handler om langt mere end skatterater — om hæftelse, om hvor meget du trækker ud, og om hvor du er på vej hen. Vi har lavet en beregner og en gennemgang her: ApS eller enkeltmandsvirksomhed?
Og er du i tvivl om, hvordan du afregner skat rigtigt — eller om du betaler for meget eller for lidt aconto — så er det præcis det, vi hjælper dig med at få styr på.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår skal jeg betale B-skat? I ti rater om året, senest den 20. i hver måned undtagen juni og december, som er betalingsfri.
Hvornår betaler et ApS acontoskat? Den ordinære acontoskat betales i to rater med frist den 20. marts og den 20. november. En tredje, frivillig rate kan betales omkring den 1. februar året efter.
Hvad er forskellen på B-skat og acontoskat? B-skat er din personlige skat af overskuddet i en enkeltmandsvirksomhed. Acontoskat er selskabsskatten (22 %), som et ApS betaler forud af sit eget overskud. I et ApS betaler du desuden personlig skat, når du trækker penge ud.
Hvordan undgår jeg restskat? Hold dit forventede overskud opdateret — på forskudsopgørelsen som selvstændig, eller via acontoskatten i selskabet — og brug eventuelt frivillig indbetaling.
Vil du være sikker på, at du afregner skat rigtigt og ikke binder for mange penge unødigt? Tag fat i os, så regner vi det igennem sammen.
Fradrag som selvstændig: hvad må du trække fra — og hvad må du ikke?
"Kan jeg trække det fra?" Det er nok det spørgsmål, vi hører oftest. Og det korte svar er: hvis udgiften hører til driften af din virksomhed, så kan du som regel. Men der er nuancer, og et par steder snyder reglerne dig, hvis du ikke kender dem. Her får du overblikket.
Hvad er et fradrag?
Et fradrag er en udgift, du må trække fra din omsætning, før du betaler skat. Du betaler nemlig kun skat af dit overskud — altså det, der er tilbage, når driftsudgifterne er trukket fra.
Skattereglerne siger, at du kan trække de udgifter fra, der er afholdt for at "erhverve, sikre og vedligeholde" din indkomst. Det er driftsomkostninger: alt det, der reelt skal til for at drive din virksomhed. Køber du noget, der både bruges privat og erhvervsmæssigt, kan du kun trække den erhvervsmæssige andel fra.
Skat og moms er to forskellige ting
Det her er vigtigt, så vi siger det højt: skattefradrag og momsfradrag er ikke det samme. En udgift kan give fuldt skattefradrag, men kun delvist momsfradrag — eller omvendt. Restaurantbesøg og repræsentation er klassiske eksempler, og dem vender vi tilbage til.
Som tommelfingerregel kan du løfte momsen af de udgifter, der knytter sig til din momspligtige virksomhed, mens skattefradraget følger driftsomkostnings-reglen ovenfor. Når de to sæt regler trækker i hver sin retning, er det der, fejlene sker.
Det du typisk kan trække fra
For de fleste selvstændige er langt størstedelen af udgifterne ligetil. Du kan som udgangspunkt trække fra — både skat og moms:
Varekøb, materialer og råvarer
Værktøj, maskiner og udstyr (større anskaffelser afskrives over tid)
Software, abonnementer og IT-systemer
Erhvervsforsikringer
Revisor og bogholder
Markedsføring og reklame — fuldt fradrag, både skat og moms
Kontorhold, porto og mindre inventar
Erhvervsmæssig andel af telefon og internet
Kurser og efteruddannelse, der vedligeholder dine faglige kompetencer
De drilske — hvor reglerne er specielle
Kørsel
Bruger du din private bil til erhvervskørsel — ud til kunder, på byggepladsen, til leverandøren — kan du få fradrag pr. kilometer efter Skatterådets satser. For 2026 er satsen 3,94 kr. pr. km for de første 20.000 km og 2,28 kr. pr. km derover. Det kræver, at du fører en kørebog med dato, formål og antal kilometer. Satserne reguleres hvert år.
Er bilen derimod en del af virksomheden, bruger du i stedet de faktiske udgifter. Hvilken model der bedst kan betale sig, afhænger af din situation — det er en af de ting, vi regner igennem sammen med dig.
Vær opmærksom på, hvis du har et ApS skal du være ansat, for at kunne få kørepenge.
Restaurant og bespisning
Spiser du på restaurant med en forretningsforbindelse, og er det strengt erhvervsmæssigt, kan du løfte 25 % af momsen. Skattemæssigt tæller bespisning af forretningsforbindelser som repræsentation — og der er kun 25 % skattefradrag.
Hotel
Overnatter du erhvervsmæssigt, kan du løfte 100 % af momsen på selve overnatningen. Men morgenmaden tæller som restaurantydelse med kun 25 % momsfradrag — så bed altid om en faktura, hvor overnatning og morgenmad står hver for sig. Er de slået sammen til én pris, mister du fradraget på det hele.
Repræsentation og gaver
Gaver til kunder og forretningsforbindelser, frokoster og lignende er repræsentation. Her er der 25 % skattefradrag og intet momsfradrag. Reklame, derimod — altså noget med reel kommerciel værdi rettet mod en bred kreds — kan trækkes fuldt fra. Grænsen mellem repræsentation og reklame er glidende og afgøres konkret.
Arbejdstøj
Egentligt sikkerheds- og arbejdstøj — kedeldragt, sikkerhedssko, uniform med logo — kan du trække fra. Almindeligt tøj kan du derimod ikke, heller ikke selvom du kun bruger det på arbejde. Det regnes som en privat udgift.
Hjemmekontor
Arbejder du hjemmefra, kan du under visse betingelser trække en andel af udgifterne fra. Reglerne er stramme og afhænger af, om rummet udelukkende bruges erhvervsmæssigt — så her er det værd at få det vurderet, før du fører noget til fradrag.
Det du ikke kan trække fra
Rent private udgifter — også selvom du betaler dem fra erhvervskontoen
Almindeligt tøj og personlig pleje
Bøder og strafgebyrer
Den private andel af blandede udgifter
Uden bilag, intet fradrag
Et fradrag er kun gyldigt, hvis du kan dokumentere det. Det betyder et korrekt bilag — en faktura eller kvittering, der viser hvad, hvornår og hvor meget inkl. moms. En dankortkvittering alene er ikke nok. Vil du være sikker på, at dine bilag holder, så læs vores guide: Hvad er et bilag — og hvordan ser et godkendt bilag ud?
Alle bilag skal gemmes i 5 år.
Vi hjælper dig med at få det rigtige med
Mange selvstændige snyder sig selv — enten ved at glemme fradrag, de har ret til, eller ved at trække noget fra, der ikke holder ved en kontrol. Begge dele koster. Det er præcis dér, vi kommer ind: vi sørger for, at du får alt det med, du må, og holder dig fri af det, du ikke må. Så du betaler den skat, du skal — hverken mere eller mindre.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg trække moms fra på restaurantbesøg? Ja, du kan løfte 25 % af momsen, hvis besøget er strengt erhvervsmæssigt. Skattemæssigt tæller det som repræsentation med 25 % fradrag.
Hvor meget er kørselsgodtgørelsen i 2026? 3,94 kr. pr. km for de første 20.000 km og 2,28 kr. pr. km derover, ved erhvervsmæssig kørsel i egen bil og med kørebog.
Kan jeg trække tøj fra som selvstændig? Almindeligt tøj nej, heller ikke selvom du bruger det på arbejde. Egentligt sikkerheds- og arbejdstøj samt uniformer med logo kan du trække fra.
Skal jeg gemme bilag for at få fradrag? Ja. Uden et gyldigt bilag er der intet fradrag. Gem alle bilag i 5 år.
Er du i tvivl om, hvad du må trække fra? Det skal du ikke sidde alene med. Kontakt os, så får vi styr på dine fradrag — og din ro i maven.
Hvad er et bilag — og hvordan ser et godkendt bilag ud?
Du har lige købt værktøj, betalt for frokost med en kunde eller fyldt diesel på bilen. Du tager et billede af kvitteringen og sender den videre. Men er det rigtige kvittering, du har sendt? Og hvad sker der, hvis du kun har dankortkvitteringen fra terminalen?
Det er et af de spørgsmål, vi oftest får. Og det er værd at få styr på, for et korrekt bilag er forskellen på, om en udgift kan bogføres og give fradrag — eller ej.
Hvad er et bilag?
Et bilag er dokumentationen for en økonomisk transaktion i din virksomhed. Hver gang du køber eller sælger noget, skal der ligge et bilag, der viser, hvad der er handlet, hvornår og til hvilken pris. Bilaget er beviset bag posten i regnskabet.
Skattestyrelsen definerer et bilag som enhver nødvendig dokumentation for de transaktioner, der bogføres — uanset om den er digital eller på papir. Vi skelner mellem to typer:
Eksterne bilag kommer udefra. Det er fakturaen fra din leverandør, kvitteringen fra byggemarkedet eller regningen fra din underleverandør.
Interne bilag laver du selv. Det er fakturaen, du sender til din kunde, eller en intern note om en postering.
Tommelfingerreglen: køber du noget, skal du have et eksternt bilag fra sælger. Det er ikke nok at skrive ned, hvad du har brugt.
Hvad skal et bilag indeholde?
Kravene afhænger af beløbet og af, hvem du handler med. Her er de tre former, du møder i hverdagen.
Forenklet faktura (køb under 3.000 kr.)
Ved køb under 3.000 kr. mellem virksomheder er en forenklet faktura nok. Den skal indeholde:
Sælgers CVR-nummer
Udstedelsesdato
Fakturanummer
Mængde og art af det købte (altså hvad der er handlet)
Det samlede beløb inkl. moms
Momsbeløbet — det må gerne stå som "momsen udgør 20 % af det samlede beløb"
En kassebon fra et kasseapparat kan træde i stedet for den forenklede faktura, hvis den indeholder de samme oplysninger: butikkens navn eller CVR-nummer, dato, varetype og det samlede beløb inkl. moms.
Fuld faktura (køb over 3.000 kr.)
Ved køb over 3.000 kr. skal der ligge en fuld faktura. Den skal — ud over ovenstående — også indeholde:
Sælgers navn og adresse
Dit navn, adresse og CVR-nummer som køber
Leveringsdato, hvis den er en anden end fakturadatoen
Prisen pr. enhed uden moms (momsgrundlaget)
Momssats og momsbeløb angivet for sig
Bruger din leverandør et regnskabsprogram som Billy, e-conomic eller Dinero, lever fakturaen som regel op til kravene automatisk. Det er typisk de håndskrevne og hjemmelavede bilag, der mangler noget.
Derfor er en dankortkvittering ikke et bilag
Her er den klassiske fælde. Når du betaler i en butik, får du to ting: en dankortkvittering fra betalingsterminalen og en kassebon med varerne på.
Dankortkvitteringen viser kun, at en betaling er gennemført — beløb, dato og et maskeret kortnummer. Den fortæller ingenting om, hvad du har købt, og den specificerer ingen moms. Derfor kan vi ikke bruge den som bilag, og du kan ikke få fradrag på den alene.
Det er kassebonen — den med varelinjer og moms — der er dit gyldige bilag. Får du begge dele, så gem kassebonen. Får du kun dankortkvitteringen, så bed om kassebonen med det samme. Bagefter er den næsten umulig at få fat i.
Det samme gælder en håndskreven seddel, hvor du selv har noteret, hvad du har brugt. Den er ikke dokumentation for et eksternt køb — der skal et rigtigt bilag fra sælger til.
Et godt bilag i praksis
Et brugbart bilag svarer altid på tre spørgsmål:
Hvad er der købt eller solgt?
Hvornår skete handlen?
Hvor meget — inkl. moms og med sælgers CVR-nummer?
Kan bilaget svare på alle tre, er du godt kørende. Gem det digitalt, så snart du har det — et klart foto eller en PDF er fint. Alle bilag skal opbevares i 5 år regnet fra udgangen af regnskabsåret, så det betaler sig at have et fast sted, tingene lander.
Det er dit ansvar, at bilaget er korrekt
Lad os være ærlige om én ting, for den er vigtig: ansvaret for, at bilagene er korrekte og komplette, ligger hos dig som virksomhedsejer. Det følger direkte af bogføringsloven, hvor den bogføringspligtige selv er ansvarlig for at overholde reglerne.
Vi bogfører ud fra det, vi får. Sender du os en dankortkvittering uden kassebon eller et bilag, der mangler oplysninger, kan vi ikke trylle dokumentationen frem — og så risikerer du at miste fradraget eller få en påtale ved en kontrol. Derfor hjælper vi dig hellere med at få vanen på plads fra start: tag det rigtige bilag, og send det videre, mens du husker det.
Det lyder som en lille detalje. Men gjort rigtigt hver gang sparer det dig for penge, og det giver dig et regnskab, der holder — også den dag Skattestyrelsen kigger med.
Ofte stillede spørgsmål
Er en dankortkvittering et gyldigt bilag? Nej. En dankortkvittering viser kun, at en betaling er sket, ikke hvad du har købt eller hvor meget moms der indgår. Du skal bruge kassebonen eller fakturaen med varerne specificeret.
Hvad skal et bilag som minimum indeholde? Hvad der er handlet, datoen, det samlede beløb inkl. moms og sælgers CVR-nummer. Ved køb over 3.000 kr. kræves desuden bl.a. dit CVR-nummer og momsbeløbet angivet for sig.
Hvor længe skal jeg gemme mine bilag? I 5 år regnet fra udgangen af det regnskabsår, bilaget hører til.
Tæller en håndskreven seddel som bilag? Som dokumentation for et eksternt køb: nej. Der skal ligge et rigtigt bilag fra sælger. Interne bilag, du selv laver, bruges kun til virksomhedens egne posteringer.
Er du i tvivl om, hvad du må trække fra — eller drukner du i løse kvitteringer? Det er præcis den slags, vi tager fra dig. Kontakt os, så finder vi en rytme, der passer til din hverdag.
Skal jeg momsregistreres?
Det er et af de allerførste spørgsmål, man støder på som ny virksomhed. Og heldigvis er svaret forholdsvis enkelt — lad os tjekke det med det samme.
Kort fortalt: Du skal momsregistreres, hvis din virksomhed forventer at sælge momspligtige varer eller ydelser for mere end 50.000 kr. inden for en løbende 12-måneders periode. Ligger du under, er det frivilligt — men det kan stadig være en fordel, især hvis du sælger til andre virksomheder eller har store udgifter med moms. Tjek din egen situation her:
Gratis tjek
Skal jeg momsregistreres?
Indtast din forventede omsætning, så fortæller vi, om du har pligt til at momsregistrere dig — eller om det er et frivilligt valg.
Skal vi hjælpe dig godt fra start?
Vi klarer gerne momsregistreringen og momsregnskabet for dig — og tjekker, om netop din branche har særlige regler. Send en besked, så tager vi en snak.
Tak — vi har modtaget din besked
Vi vender tilbage hurtigst muligt. Rigtig god dag!
Tjek udviklet af Probitas — lidt mere end en bogholder
Er du i tvivl om, hvad der gælder for netop din branche — eller vil du have hjælp til selve registreringen og momsregnskabet — så er vi kun en besked væk. Du kan skrive til os direkte via tjekket herover.
50.000-kronersgrænsen
Grænsen gælder din momspligtige omsætning over en løbende 12-måneders periode — ikke nødvendigvis et kalenderår. Forventer du at runde de 50.000 kr., skal du registrere dig senest 8 dage, før du når beløbet. Det er altså din realistiske forventning, der tæller — ikke kun det, du har solgt indtil nu.
Og pas på her: Hvis du burde have været registreret, men ikke var det, kan Skattestyrelsen kræve momsen betalt med tilbagevirkende kraft. Har du ikke lagt moms oven i dine priser, ender du selv med at hænge på regningen. Derfor er det vigtigt at tage stilling tidligt.
Frivillig registrering — fordel eller ulempe?
Ligger du under grænsen, kan du selv vælge. Tommelfingerreglen:
Sælger du primært til andre virksomheder, er registrering ofte en fordel. Dine kunder trækker alligevel momsen fra, så prisen rammer dem ikke — og du kan til gengæld få din egen købsmoms tilbage.
Sælger du primært til private, er det typisk en ulempe. Momsen gør dig 25 % dyrere for kunden, og det kan koste salg. Det kan dog stadig betale sig, hvis du har store udgifter med moms, du gerne vil have fradrag for.
Husk: nogle ydelser er momsfritaget
Ikke alt er momspligtigt. Visse former for undervisning, sundhedsydelser, persontransport og finansielle ydelser er fritaget for moms — og så gælder grænsen ikke på samme måde. Reglerne kan være tekniske og ændrer sig (fra 2026 blev fx visse fritids- og hobbykurser for voksne momspligtige), så er du i tvivl om din branche, så få det tjekket.
Hvad sker der, når du er registreret?
Så lægger du 25 % moms oven i dine priser (sælger du for 1.000 kr., betaler kunden 1.250 kr.), og du trækker din købsmoms fra, når du indberetter. Forskellen er det, du enten skal betale til eller have tilbage fra Skattestyrelsen. De fleste nye virksomheder indberetter kvartalsvis.
En sidste ting
Tjekket her giver dig et hurtigt overblik, men er ikke individuel rådgivning — særligt omkring momsfritagelse kan der være undtagelser for netop din branche. Vil du have det sort på hvidt og hjælp til at komme godt fra start, så sætter vi os gerne ned med dig.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår skal jeg momsregistreres? Du skal momsregistreres, når din virksomhed forventer at sælge momspligtige varer eller ydelser for mere end 50.000 kr. inden for en løbende 12-måneders periode. Du skal registrere dig senest 8 dage, før du når grænsen.
Hvad er momsgrænsen i 2026? Grænsen er 50.000 kr. i momspligtig omsætning over 12 måneder. Ligger du under, er momsregistrering frivillig.
Kan jeg momsregistrere mig frivilligt? Ja. Selvom du er under grænsen, kan du registrere dig frivilligt — typisk for at kunne trække købsmoms fra. Det er ofte en fordel, hvis du sælger til andre virksomheder eller har store udgifter med moms.
Hvad sker der, hvis jeg ikke registrerer mig til tiden? Hvis du burde have været registreret, kan Skattestyrelsen kræve momsen betalt med tilbagevirkende kraft. Har du ikke opkrævet moms af dine kunder, hæfter du selv for beløbet, og der kan komme renter og bøder oveni.
Er alle ydelser momspligtige? Nej. Visse ydelser som sundhed, en del undervisning, persontransport og finansielle ydelser er fritaget for moms. Er du i tvivl om din branche, bør du få det tjekket.
Løn eller udbytte — hvad kan bedst betale sig?
Som ejer af et ApS har du en luksus, almindelige lønmodtagere ikke har: Du kan i et vist omfang selv bestemme, hvordan du tager penge ud af selskabet. Men hvad giver mest i hånden — løn eller udbytte? Lad os regne på det.
Kort fortalt: Svaret er næsten altid en kombination. Løn er mest effektiv i bunden, hvor du udnytter dit personfradrag og de lave skattetrin. Når lønnen rammer de højere trin, bliver udbytte ofte mere attraktivt — i hvert fald op til grænsen på 79.400 kr., hvor udbytte kun beskattes med 27 %. Beregneren herunder finder den vejledende bedste fordeling for dig.
Vejledende beregner
Løn eller udbytte?
Indtast det beløb, du vil tage ud af dit ApS, og se den vejledende bedste fordeling mellem løn og udbytte — og hvad du har i hånden bagefter.
Skal vi lægge din udbetalingsplan?
Den rette fordeling af løn og udbytte afhænger af mere end skatten. Send en besked, så lægger vi en plan, der passer til dig — både skattemæssigt og socialt.
Tak — vi har modtaget din besked
Vi vender tilbage hurtigst muligt. Rigtig god dag!
Beregner udviklet af Probitas — lidt mere end en bogholder
Bemærk, hvordan tallet ændrer sig, når du flytter på fordelingen. Den optimale balance afhænger af din samlede indkomst — og af mere end bare skatten. Det dykker vi gerne ned i sammen med dig; send os en besked via beregneren.
Sådan beskattes løn
Løn er fradragsberettiget i selskabet, så der betales ikke selskabsskat af den. Til gengæld beskattes den som din personlige indkomst: først 8 % AM-bidrag, derefter bund- og kommuneskat — og mellem-, top- og top-topskat, hvis lønnen er høj nok. Fordelen er dit personfradrag og beskæftigelsesfradrag, som gør de første mange tusinde kroner billige at trække ud.
Sådan beskattes udbytte
Udbytte er ikke fradragsberettiget i selskabet. Det betyder, at selskabet først betaler 22 % i selskabsskat af overskuddet, og at du derefter beskattes af udbyttet som aktieindkomst: 27 % op til 79.400 kr. (2026) og 42 % af det, der ligger over. Den samlede skat på udbytte ender derfor på ca. 43 % i den lave ende og ca. 55 % i den høje.
Derfor er en kombination ofte bedst
Fordi løn er billig i bunden og udbytte er billigt op til 79.400 kr., rammer man typisk det bedste resultat ved at tage en fornuftig løn og et udbytte — ikke det ene eller det andet. Præcis hvor balancen ligger, afhænger af beløbets størrelse og din øvrige indkomst.
Mere end bare skat
Skatten er ikke det eneste, der tæller. Løn giver adgang til en række ting, som udbytte ikke gør: indbetaling til pension, ret til dagpenge, syge- og barselsdagpenge, ATP og ofte bedre muligheder for at låne. Vil du sikre dig socialt og spare op til pension, kan en lavere skat på udbytte hurtigt blive en dårlig forretning på den lange bane. Det er en af de afvejninger, vi altid tager med, når vi rådgiver.
En sidste ting
Beregneren er vejledende og ikke individuel skatterådgivning. Den bygger på forenklede 2026-satser og antager, at det viste udbytte er din eneste aktieindkomst. Det helt rigtige svar for dig kræver et kig på din samlede situation — og det gør vi gerne.
Ofte stillede spørgsmål
Er løn eller udbytte bedst? Det er oftest en kombination. Løn er mest effektiv i bunden, hvor du udnytter personfradrag og lave trin. Udbytte er attraktivt op til 79.400 kr. (2026), hvor det kun beskattes med 27 %. Den optimale balance afhænger af beløbets størrelse og din øvrige indkomst.
Hvor meget beskattes udbytte med i 2026? Udbytte beskattes som aktieindkomst med 27 % op til 79.400 kr. og 42 % derover. Da selskabet først har betalt 22 % i selskabsskat, er den samlede skat ca. 43 % i den lave ende og ca. 55 % i den høje.
Skal jeg tage løn for at få pension og dagpenge? Ja, hvis det er vigtigt for dig. Løn giver adgang til pensionsindbetaling, dagpenge, syge- og barselsdagpenge og ATP. Udbytte gør ikke. Derfor kan det være klogt at tage løn, selvom udbytte isoleret set beskattes lavere.
Hvad er grænsen for lav udbytteskat i 2026? I 2026 er grænsen 79.400 kr. for enlige (158.800 kr. for ægtefæller). Op til grænsen er satsen 27 %, derover 42 %.
Kan jeg tage både løn og udbytte samme år? Ja. De fleste ApS-ejere tager en løbende løn og udlodder udbytte, når årsregnskabet er på plads. Det er netop kombinationen, der ofte giver det bedste resultat.
ApS eller enkeltmandsvirksomhed — hvad skal du vælge?
Det er et af de spørgsmål, vi oftest får. Og det korte, ærlige svar er, at det kommer an på dig. Men bare rolig — vi gør det konkret, så du kan se forskellen med dine egne tal.
Kort fortalt: Der findes ikke ét rigtigt svar. Det afhænger af, hvor stort dit overskud er, og hvor meget af det du har brug for at hæve. Som tommelfingerregel er enkeltmandsvirksomheden enklest og billigst at drive ved mindre overskud, mens et ApS ofte bliver interessant, når overskuddet vokser — fordi du kan lade en del blive i selskabet og selv styre, om pengene kommer ud som løn eller udbytte. Beregneren herunder viser dig den vejledende forskel ved netop dit overskud.
Vejledende beregner
ApS eller enkeltmandsvirksomhed?
Indtast dit forventede overskud, og se den vejledende forskel i, hvad du har tilbage efter skat i hver virksomhedsform — med de nye 2026-satser.
Skal vi finde dit optimale setup?
Den rigtige fordeling af løn og udbytte — og det rette valg af virksomhedsform — kan betyde meget. Send en besked, så regner vi på netop din situation.
Tak — vi har modtaget din besked
Vi vender tilbage hurtigst muligt. Rigtig god dag!
Beregner udviklet af Probitas — lidt mere end en bogholder
Læg mærke til, hvor meget tallet ændrer sig, når du justerer løn kontra udbytte i ApS'et. Det er præcis dér, den rigtige rådgivning gør en forskel — og det er noget af det, vi er allerbedst til. Send os en besked via beregneren, så finder vi den løsning, der passer til dig og dine planer.
De vigtigste forskelle
Hæftelse
I en enkeltmandsvirksomhed hæfter du personligt og ubegrænset — virksomhedens gæld er din gæld. I et ApS hæfter du som udgangspunkt kun med den kapital, du har skudt ind (mindst 40.000 kr.). Det er for mange den vigtigste forskel.
Skat
Overskuddet i en enkeltmandsvirksomhed beskattes som din personlige indkomst — også den del, du ikke hæver (medmindre du bruger virksomhedsordningen). I et ApS betaler selskabet 22 % i selskabsskat, og du beskattes først personligt, når du trækker penge ud som løn eller udbytte. Det giver dig fleksibilitet til at planlægge.
Administration
Enkeltmandsvirksomheden er enkel og billig at drive. Et ApS kræver mere: stiftelse, selskabskapital, årsrapport og lidt flere formalia. De ekstra omkostninger skal opvejes af fordelene — og det er netop det, regnestykket handler om.
Husk virksomhedsordningen
En vigtig pointe, som beregneren ikke tager højde for: Som indehaver af en enkeltmandsvirksomhed kan du bruge virksomhedsordningen og dermed lade overskud blive i virksomheden mod en foreløbig skat på 22 % — meget lig et ApS. Det kan ændre billedet markant, og det er en af de ting, vi altid kigger på sammen med dig.
En sidste ting
Beregneren er vejledende og bygger på forenklede antagelser — den er ikke individuel skatterådgivning. Det optimale valg afhænger af din samlede situation: dine planer, dit privatforbrug, din risiko og meget mere. Vil du have det skarpe, personlige regnestykke, så er det præcis den slags, vi sætter os ned og laver med dig.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på ApS og enkeltmandsvirksomhed? I en enkeltmandsvirksomhed hæfter du personligt for hele virksomhedens gæld, og overskuddet beskattes som din personlige indkomst. I et ApS hæfter du som udgangspunkt kun med selskabskapitalen (mindst 40.000 kr.), selskabet betaler 22 % i skat, og du beskattes først, når du tager penge ud som løn eller udbytte.
Hvornår kan det betale sig at lave et ApS? Et ApS bliver typisk mere interessant, når overskuddet vokser, er stabilt, og du ikke har brug for at hæve det hele. Så kan du lade en del blive i selskabet til 22 % og selv styre fordelingen mellem løn og udbytte. Den præcise grænse afhænger af din situation.
Hæfter jeg personligt i en enkeltmandsvirksomhed? Ja. I en enkeltmandsvirksomhed hæfter du personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. I et ApS er hæftelsen som udgangspunkt begrænset til den indskudte kapital.
Hvad er forskellen på løn og udbytte i et ApS? Løn er fradragsberettiget i selskabet og beskattes som personlig indkomst hos dig. Udbytte udbetales af overskud efter selskabsskat og beskattes som aktieindkomst (27 % op til 79.400 kr., 42 % derover i 2026). Den rette fordeling afhænger af din samlede indkomst.
Kan jeg skifte fra enkeltmandsvirksomhed til ApS senere? Ja. Mange starter som enkeltmandsvirksomhed og omdanner til ApS, når det giver mening — eventuelt som en skattefri virksomhedsomdannelse. Det kræver lidt planlægning, men er en helt almindelig vej.
Hvad koster en medarbejder egentlig?
Du har regnet på det: Der er nok til at ansætte den første — eller den næste. Men før du slår stillingen op, er der en vigtig pointe, som overrasker mange: Bruttolønnen er langtfra hele regningen.
Lad os regne den reelle pris ud sammen, så du ved præcis, hvad du går ind til.
Kort fortalt: En medarbejder koster typisk mere end bruttolønnen — ofte mellem 10 og 25 % oveni, når du lægger pension, feriepenge, ATP og lovpligtige bidrag til. Hvor meget afhænger især af pensionsordningen og af, om medarbejderen er funktionær eller timelønnet. Beregneren herunder viser dig dit konkrete tal.
Gratis beregner
Hvad koster en medarbejder?
Bruttolønnen er kun en del af regningen. Udfyld felterne, så regner vi den reelle pris ud — inkl. pension, feriepenge, ATP og lovpligtige bidrag.
Skal vi tage lønnen for dig?
Når den nye kollega er på plads, klarer vi løn, indberetninger og bidrag — så du slipper for besværet. Send en besked, og lad os tage en uforpligtende snak.
Tak — vi har modtaget din besked
Vi vender tilbage hurtigst muligt. Rigtig god dag!
Beregner udviklet af Probitas — lidt mere end en bogholder
At ansætte er et stort skridt — også administrativt. Skal vi tage lønhåndtering, indberetninger og bidrag for dig, så du kan bruge kræfterne på din nye kollega frem for på lønsystemet? Send os en besked via beregneren, så tager vi en uforpligtende snak.
Hvad består regningen af?
Bruttolønnen
Den aftalte løn er fundamentet — og langt den største post. Resten er det, der lægger sig oveni.
Pension
Er du omfattet af en overenskomst, eller aftaler I en pensionsordning, betaler du som arbejdsgiver typisk 8-12 % af lønnen i pension. Det er ofte den næststørste post efter selve lønnen.
Feriepenge
Her er det vigtigt at skelne: Er medarbejderen timelønnet, betaler du 12,5 % i feriegodtgørelse oveni lønnen. Er medarbejderen funktionær med løn under ferie, er ferien allerede en del af månedslønnen — men du skal stadig betale et ferietillæg på mindst 1 %.
ATP og lovpligtige bidrag
Du betaler arbejdsgiverandelen af ATP — i 2026 er det 198 kr. om måneden for en fuldtidsansat. Derudover kommer en række mindre, lovpligtige bidrag (bl.a. AUB, AES og Barsel.dk), som opkræves samlet hvert kvartal. En lille, men rar detalje: Er det din første medarbejder, er AUB-delen typisk fritaget.
Arbejdsskadeforsikring og øvrige omkostninger
Du skal tegne en lovpligtig arbejdsskadeforsikring — prisen afhænger af branche og risiko. Og så er der det praktiske: computer, telefon, software, en plads at sidde. Det er nemt at glemme, men det tæller med.
En ting du ikke skal regne med
AM-bidraget på 8 % og A-skatten er ikke ekstra udgifter for dig. De trækkes fra medarbejderens egen bruttoløn, før pengene udbetales. Du indberetter og afregner dem, men de er medarbejderens — ikke en post oveni din regning. Den fejl ser vi tit, og den kan få en ansættelse til at se dyrere ud, end den er.
En sidste ting
Beregneren giver dig et solidt, vejledende billede. De præcise tal for bidrag og forsikring afhænger af din branche, din eventuelle overenskomst og medarbejderens vilkår. Vil du have det helt skarpe regnestykke — og hjælp til selve lønnen, når den nye kollega er på plads — så er vi kun en besked væk.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster en medarbejder ud over lønnen? Typisk pension (ofte 8-12 %), feriepenge (12,5 % for timelønnede eller 1 % ferietillæg for funktionærer), arbejdsgiverens ATP-andel (198 kr./md for fuldtid i 2026) samt lovpligtige bidrag som AUB, AES og Barsel.dk. Samlet ofte 10-25 % oveni bruttolønnen.
Er AM-bidrag en udgift for arbejdsgiveren? Nej. AM-bidraget på 8 % trækkes fra medarbejderens egen bruttoløn. Det er ikke en ekstra omkostning for dig som arbejdsgiver.
Hvor meget er ATP for en fuldtidsansat i 2026? Det samlede ATP-bidrag er 297 kr. om måneden, hvoraf arbejdsgiveren betaler 198 kr. og medarbejderen 99 kr.
Skal jeg betale feriepenge oveni lønnen? For timelønnede betaler du 12,5 % i feriegodtgørelse oveni. For funktionærer med løn under ferie er ferien en del af lønnen, men du betaler et ferietillæg på mindst 1 %.
Skal jeg betale AUB for min første medarbejder? Nej, AUB-bidraget er som udgangspunkt fritaget for den første fuldtidsansatte medarbejder.
Hvad skal du tage i timen som selvstændig?
At sætte sin timepris er en af de sværeste — og vigtigste — beslutninger, når man er selvstændig. Sætter du den for lavt, kommer du til at arbejde alt for meget for alt for lidt. Sætter du den for højt uden at vide hvorfor, taber du opgaver, du gerne ville have haft.
Heldigvis er det ikke gætteri. Det er regnestykke. Lad os tage det sammen.
Kort fortalt: Din timepris skal dække tre ting — den løn du gerne vil have, dine faste omkostninger, og alle de timer du ikke kan fakturere (ferie, sygdom, bogføring, tilbud, kaffe med en mulig kunde). Tommelfingerreglen er enkel: læg din ønskede årsindtægt og dine årlige omkostninger sammen, og del med de timer, du reelt kan fakturere på et år. Det tal er din mindste timepris.
Prøv det med dine egne tal her:
Gratis beregner
Hvad skal du tage i timen?
Udfyld felterne med dine egne tal, så regner vi den mindste timepris ud, der får din virksomhed til at løbe rundt.
Skal vi kigge på dine tal sammen?
Send os en besked, så hjælper vi dig med at finde en timepris, der hænger sammen — og resten af økonomien med. Uforpligtende og uden sælgersnak.
Tak — vi har modtaget din besked
Vi vender tilbage hurtigst muligt. Rigtig god dag!
Beregner udviklet af Probitas — lidt mere end en bogholder
Giver tallet dig sved på panden — eller ser det mistænkeligt lavt ud? Så er du i godt selskab. Send os en besked direkte via beregneren, så kigger vi på dine tal sammen og finder ud af, hvad der skal til, for at din virksomhed hænger sammen. Uforpligtende, og uden sælgersnak. Det er lidt det, vi er her for.
Sådan tænker du din timepris
1. Hvad vil du tjene?
Start med dig selv. Hvad skal der til, for at det giver mening at stå op om morgenen? Tænk i årsindtægt før skat — altså det overskud, du gerne vil have ud af virksomheden, før SKAT får sin del. Vær ærlig: en for beskeden løn til dig selv er den hyppigste fejl, vi ser hos nystartede.
2. Hvad koster det at drive din virksomhed?
Læg dine faste årlige omkostninger oveni: kontorplads, software og abonnementer, forsikring, telefon, transport, efteruddannelse, revisor og bogholder. Det er penge, der skal tjenes hjem, før du har tjent en eneste krone til dig selv.
3. Hvor mange timer kan du faktisk fakturere?
Her snubler de fleste. Du har ikke 37 fakturerbare timer om ugen. En stor del af din tid går til alt det, ingen betaler dig direkte for: tilbud, mails, bogføring, markedsføring, oprydning. For mange selvstændige er 20-25 fakturerbare timer om ugen mere realistisk end 37. Og så skal ferie, helligdage og et par sygedage trækkes fra årets uger. Jo færre timer du reelt kan sælge, jo højere skal prisen pr. time være.
Husk momsen
Tallet, beregneren spytter ud, er ekskl. moms. Sælger du til virksomheder, er det fint — de trækker momsen fra igen. Sælger du til private, skal du lægge 25 % oveni på fakturaen, så kunden kan se den fulde pris. Beregneren viser dig begge dele.
En sidste ting
Beregneren giver dig et solidt udgangspunkt — ikke en fast pris hugget i sten. Din endelige pris afhænger også af din branche, din erfaring og den værdi, du skaber for kunden. Men nu kender du i det mindste din bund: den pris, du som minimum skal have, for at det hele løber rundt.
Og skal vi være helt ærlige: en sund timepris handler ikke kun om tal. Den handler om at turde tage betalt for det, du er god til. Det hjælper vi gerne med at få styr på — både regnestykket og modet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad skal jeg tage i timen som selvstændig? Det afhænger af, hvad du vil tjene, hvad din virksomhed koster at drive, og hvor mange timer du reelt kan fakturere. Læg din ønskede årsindtægt og dine årlige omkostninger sammen, og del med dine fakturerbare timer på et år. Resultatet er din mindste timepris ekskl. moms.
Hvor mange fakturerbare timer er realistisk? For mange selvstændige er 20-25 fakturerbare timer om ugen mere realistisk end en fuld 37-timers uge, fordi en stor del af tiden går til administration, salg og markedsføring, som kunderne ikke betaler direkte for.
Skal jeg lægge moms oveni min timepris? Ja, hvis du er momsregistreret. Sælger du til private, lægges 25 % moms oveni prisen. Sælger du til andre virksomheder, kan de som regel trække momsen fra igen.
Er timeprisen før eller efter skat? Beregneren tager udgangspunkt i din ønskede indtægt før skat. Skatten betales af det overskud, virksomheden giver — den er ikke trukket fra i timeprisen.
Hvad hvis mine kunder synes, prisen er for høj? Så er det værd at se på, hvilken værdi du kommunikerer — ikke nødvendigvis at sænke prisen. En pris, der ikke kan få din virksomhed til at løbe rundt, er ikke en holdbar pris, uanset hvad.
Kan din virksomhed trække kunstkøb fra i skat? Sådan virker reglerne (2026)
Du er sikkert havnet her, fordi du har været forbi min søde hustru Trines website — hun er nemlig kunstneren bag Hvileløs (hvileloes.dk). Velkommen skal du være!
Jeg hedder René, jeg er gift med Trine, og så er jeg til daglig bogholder. Så mens Trine tager sig af det smukke, kan jeg byde ind med noget knap så romantisk — men til gengæld ret nyttigt: Hvis du køber kunst gennem din virksomhed, kan en pæn del af prisen ofte trækkes fra i skat.
Det korte svar: Køber din virksomhed et originalt kunstværk direkte af kunstneren, kan du som hovedregel afskrive udgiften i skatteregnskabet. Koster værket 36.000 kr. eller mindre (2026), kan hele beløbet trækkes fra med det samme i købsåret. Koster det mere, afskrives det med op til 25 % om året. Med andre ord: Det værk, du forelsker dig i, er ofte billigere, end prisskiltet siger.
Så lad os springe direkte til det interessante — regn på dit eget kunstkøb her:
Vejledende beregner
Hvad betyder kunstkøbet for din virksomheds skat?
Køber din virksomhed et originalt kunstværk, kan en del af prisen typisk trækkes fra i skat. Indtast prisen og din skatteprocent, så viser beregneren den vejledende effekt.
Vil du have det præcise tal for din virksomhed?
Send os en besked, så vender vi tilbage med et konkret bud på din situation. Uforpligtende — og helt uden sælgersnak.
Tak — vi har modtaget din besked
Vi vender tilbage hurtigst muligt. Rigtig god dag!
Beregner udviklet af Probitas · satser for indkomståret 2026
Når du har leget med tallene: Vil du have det helt konkrete tal for netop din virksomhed — eller bare vende et spørgsmål — så send os en besked direkte via beregneren. Så tager vi en uforpligtende snak. Ingen bindinger, ingen sælgersnak.
Vil du vide mere om reglerne bag? Læs med her
Er du nysgerrig på, hvordan det egentlig hænger sammen, får du hele baggrunden herunder.
Hvorfor kan man overhovedet trække kunst fra i skat?
Et kunstværk taber normalt ikke værdi med tiden — tværtimod. Derfor kan man som udgangspunkt ikke afskrive på det, sådan som man kan med en computer eller en firmabil.
Men der findes en særregel. Den blev lavet, netop fordi politikerne gerne ville gøre det mere attraktivt for virksomheder at købe dansk kunst og dermed bakke kunstnerne op. Den giver virksomheder lov til at afskrive på køb af original billedkunst — altså trække udgiften fra, enten over et par år eller på én gang.
Så når du køber et værk af Trine til kontoret, gør du to gode ting på samme tid: Du får noget smukt på væggen, og du bruger en helt legitim skattefordel.
Hvem kan bruge reglerne — og hvad tæller som "kunst"?
Reglerne gælder, når nogle få betingelser er på plads. Kort fortalt skal der være tale om:
Et originalt billedkunstværk — for eksempel et maleri, en skulptur, grafik eller fotografisk kunst. Plakater og reproduktioner tæller desværre ikke. (For grafiske og fotografiske værker er det desuden et krav, at de er nummererede, signerede og lavet i et begrænset oplag.)
Et førstegangskøb, som købes direkte af kunstneren — eller af et galleri, der har værket i kommission.
Erhvervsmæssig brug — værket skal hænges op eller stilles op i din virksomheds lokaler, så det pryder arbejdspladsen.
En uafhængig køber — reglerne kan ikke bruges, hvis køberen er i familie med eller på anden måde nærtstående til kunstneren. (Derfor kan mit eget firma faktisk ikke købe af Trine på den her måde — men din virksomhed kan!)
Er du privatperson, kan du desværre ikke bruge fradraget. Det er forbeholdt virksomheder.
To måder at få fradraget på
Hvor hurtigt du mærker fordelen, afhænger af, hvad værket koster.
Koster værket 36.000 kr. eller mindre (2026): Så kan du trække hele beløbet fra med det samme i købsåret. Det kaldes straksafskrivning — og det gælder, selvom du køber værket den 30. december.
Koster værket mere end 36.000 kr.: Så afskriver du det i stedet med op til 25 % om året på en særskilt kunst-saldo — ligesom du gør med inventar. Du får altså fradraget fordelt over nogle år. Når restbeløbet til sidst kommer under grænsen, kan du tage resten på én gang.
En lille, men vigtig detalje: Grænsen på 36.000 kr. gælder for indkomståret 2026 og reguleres hvert år. Er din virksomhed momsregistreret, regnes prisen uden moms.
Hvad med momsen?
Der gælder også særlige momsregler, når en kunstner sælger sine egne originale værker. Hvad det helt præcist betyder for dig som køber, afhænger blandt andet af, om din virksomhed er momsregistreret. Er den det, kan du som udgangspunkt trække en eventuel købsmoms fra. Det er en af de ting, vi hurtigt kan afklare for dig, så du kender det fulde billede.
Et ærligt forbehold
Tallene i beregneren er vejledende og tænkt til at give dig en fornemmelse — ikke et endeligt facit. Den faktiske skatteværdi afhænger af din indkomst, din kommune og din virksomhedsform, og betingelserne for fradrag skal selvfølgelig være opfyldt. Vil du have det skarpe billede, så tag fat i din bogholder eller revisor (eller os), inden du handler.
Og husk så det vigtigste: Et kunstværk vælger man med hjertet, fordi det betyder noget for én og for rummet, det skal hænge i. Skattefradraget er en dejlig bonus — ikke hovedsagen. Det ville Trine også sige.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man trække kunst fra i skat? Ja, hvis købet sker gennem en virksomhed og betingelserne er opfyldt. Der skal være tale om et originalt billedkunstværk, der er købt som førstegangskøb direkte af kunstneren (eller et galleri i kommission) og hænges op i virksomhedens lokaler. Private kan ikke bruge reglerne.
Hvor meget kan jeg trække fra ved køb af kunst i 2026? Koster værket 36.000 kr. eller mindre, kan du trække hele beløbet fra i købsåret (straksafskrivning). Koster det mere, afskrives det med op til 25 % om året på en særskilt kunst-saldo.
Tæller plakater og tryk med? Reproduktioner og plakater er ikke omfattet. Grafiske og fotografiske værker kan tælle med, hvis de er originale, nummererede, signerede og lavet i et begrænset oplag.
Skal kunsten hænge i virksomheden? Ja. Værket skal hænges op eller stilles op i virksomhedens erhvervslokaler for at være omfattet af afskrivningsreglerne.
Hvad hvis værket koster mere end 36.000 kr.? Så kan du ikke trække hele beløbet fra på én gang, men i stedet afskrive det med op til 25 % om året. Den samlede skatteværdi bliver den samme — fradraget fordeles bare over flere år.
Får jeg pengene tilbage med det samme? Nej, det er et fradrag, ikke en kontant tilbagebetaling. Det reducerer din virksomheds skattepligtige indkomst og dermed den skat, du skal betale.
Et godt samarbejde med din bogholder kræver noget af begge parter
Vi møder indimellem kunder der er overraskede over at bogføring er et samarbejde — ikke en service du bestiller og modtager passivt. Det er en forståelig misforståelse. Men det er også en der kan gøre samarbejdet sværere end det behøver at være. Her er hvad vi mener når vi siger at vi vil være din regnskabspartner — og hvad det kræver af begge sider.
Hvad vi tager ansvar for
Vi tager ansvar for at din bogføring er korrekt, løbende og i orden. Vi sørger for at moms indberettes til tiden, at banken afstemmes, at bilag er bogført korrekt og at årsrapporten er klar når den skal være det. Hvis vi ser noget der ser forkert ud eller bekymrende ud, siger vi det. Det er vores faglige ansvar — og vi tager det alvorligt.
Hvad vi ikke tager ansvar for
Vi tager ikke ansvar for din virksomhed. Det er dit ansvar som ejer at træffe beslutninger om drift, økonomi og strategi. Vi kan give dig det bedst mulige grundlag for at træffe de beslutninger — opdaterede tal, korrekt bogføring, ærlig sparring — men beslutningerne er dine.
Det betyder også at vi ikke kan rydde op i noget vi ikke ved er der. Sender du os bilag der ikke er komplette, eller giver du os information for sent, påvirker det kvaliteten af bogføringen. Det er ikke en bebrejdelse — det er bare virkeligheden i hvordan samarbejdet fungerer.
Hvad vi forventer af dig som kunde
Vi forventer at du sender bilag løbende og inden for de aftalte frister. At du svarer når vi har spørgsmål — for vi stiller dem fordi vi har brug for svaret, ikke for at irritere dig. At du ringer eller skriver når noget ændrer sig i din virksomhed der kan have betydning for bogføringen. En ny medarbejder, et nyt produkt, en ny leverandør i udlandet — det er den slags ting vi gerne vil vide.
Og at du behandler vores folk ordentligt. Det er ikke en formalitet — det er en forudsætning for samarbejdet.
Ring til os — det er derfor vi er her
Vi oplever indimellem at kunder ikke ringer fordi de ikke vil forstyrre. Det er vi kede af at høre. Vi er her for at du kan ringe. Har du et spørgsmål om din økonomi, er du i tvivl om noget i regnskabet, eller er der noget der bekymrer dig — så ring. Det er præcis det samarbejde vi gerne vil have.
En bogholder du aldrig taler med er ikke en partner. Det er en leverandør.
👉 Læs om hvem vi er på probitas.dk/vaerdier
👉 Ring til os på 71 79 37 42
Sådan skifter du regnskabssystem uden at miste historikken
Mange virksomheder sidder fast i et regnskabssystem de er vokset ud af — fordi skiftet virker uoverskueligt. Men et systemskifte er i de fleste tilfælde langt enklere end frygtet. Her er hvad du skal tage stilling til og hvad du skal passe på.
Hvornår giver det mening at skifte?
Typisk når systemet ikke understøtter den kompleksitet du har brug for. Manglende integrationer med bank eller betalingsindløsere, begrænset rapportering, manglende support for EU-moms eller lønhåndtering — det er alle tegn på at systemet er for lille til din virksomhed.
Hvad sker der med historikken?
Den forbliver i det gamle system. Du behøver ikke flytte historisk data til det nye system — det er ofte mere besvær end det er værd. I stedet sørger du for at det gamle system er afsluttet korrekt ved skæringsdatoen, og at åbningsbalancen i det nye system er korrekt.
Hvornår er det bedste tidspunkt at skifte?
Ved starten af et nyt regnskabsår eller et nyt kvartal. Det giver det reneste skæringspunkt og gør det nemmest at sikre at åbningsbalancen er korrekt.
Hvad skal du have styr på inden skiftet?
Bogføringen i det gamle system skal være ajour og afstemt. Banken skal være afstemt. Moms skal være indberettet korrekt. Og åbningsbalancen i det nye system skal gennemgås og godkendes inden du går i gang med den løbende bogføring.
Kan Probitas hjælpe?
Ja. Systemskifte er noget vi gør regelmæssigt for vores kunder — og vi håndterer hele processen fra det gamle system er afsluttet til det nye er korrekt opsat og klar til brug.
👉 Læs om digitalisering af bogholderiet på probitas.dk/digitalisering-bogholderiet
👉 Ring til os på 71 79 37 42
Kan man lave årsrapport uden revisor?
Det er et spørgsmål vi møder ofte — og svaret overrasker mange. Nej, du er ikke nødvendigvis tvunget til at bruge en revisor til din årsrapport. Revisionspligten gælder ikke alle virksomheder — og for mange mindre ApS'er er en bogholder eller regnskabskonsulent fuldt tilstrækkeligt.
Hvem har revisionspligt?
Revisionspligten for ApS'er afhænger af virksomhedens størrelse. Overskrider du to af tre grænseværdier i to på hinanden følgende år — balancesum over 4 mio. kr., nettoomsætning over 8 mio. kr., eller gennemsnitligt antal fuldtidsansatte over fem — har du revisionspligt.
De fleste mindre ApS'er er under disse grænser og har derfor ikke revisionspligt.
Kan man fravælge revision frivilligt?
Ja. ApS'er der er over revisionsgrænserne kan under visse betingelser fravælge revision og i stedet vælge en udvidet gennemgang — en mindre omfattende kontrol der er billigere og hurtigere.
Hvad kan en bogholder gøre?
En bogholder kan udarbejde og indsende årsrapporten for virksomheder der ikke har revisionspligt. Hos Probitas udarbejder vi årsrapporter for enkeltmandsvirksomheder og mindre ApS'er som en naturlig del af samarbejdet — uden at du behøver en revisor.
Hvornår bør du alligevel bruge en revisor?
Selv uden revisionspligt kan det give mening at bruge en revisor hvis du skal have ekstern finansiering og banken kræver det, hvis du overvejer at sælge selskabet, eller hvis du ønsker en ekstra uafhængig kontrol af regnskabet.
👉 Beregn pris på din årsrapport på probitas.dk/tilbudsberegner
👉 Ring til os på 71 79 37 42
Bogføring for iværksættere — hvad skal du vide fra starten?
De fleste iværksættere fokuserer på produktet, kunderne og salget — og det er fornuftigt. Men bogføringen er ikke noget du kan udskyde i det uendelige. Jo længere du venter, jo større er oprydningsopgaven når du endelig tager fat. Her er hvad du skal vide fra starten.
Bogføringspligten gælder fra dag ét
Uanset om du har stiftet et ApS eller en enkeltmandsvirksomhed, har du bogføringspligt fra stiftelsesdagen. Det betyder at alle transaktioner skal registreres løbende og korrekt — ikke bare ved årsafslutningen.
Vælg det rigtige system fra starten
Det vigtigste valg du træffer om din bogføring er valget af regnskabssystem. Det er meget nemmere at vælge det rigtige fra starten end at skifte senere. Til de fleste iværksættere anbefaler vi Billy eller Dinero som udgangspunkt — enkelt og overskueligt. Forventer du vækst og kompleksitet, kan e-conomic give mening fra starten.
Hold privat og erhverv adskilt
Det lyder indlysende — men det er en af de hyppigste fejl. Opret en separat erhvervskonto fra dag ét og betal alle erhvervsmæssige udgifter derfra. Det gør bogføringen langt enklere og reducerer risikoen for fejl.
Hvornår giver det mening at få hjælp?
Fra starten er svaret for mange. Ikke fordi bogføringen er umulig at klare selv — men fordi et korrekt opsat bogholderi fra dag ét sparer dig for meget tid og mange fejl på sigt. Og fordi den tid du bruger på bogføring er tid du ikke bruger på at bygge din forretning.
👉 Læs om bogføring for enkeltmandsvirksomheder på probitas.dk/bogfoering-enkeltmandsvirksomhed
👉 Læs om bogføring for ApS på probitas.dk/bogfoering-aps
👉 Ring til os på 71 79 37 42
Selskabsskat for ApS — hvad skal du vide som ejer?
Mange der stifter et ApS for første gang er vant til at tænke på skat som noget personligt. Men i et ApS er det selskabet der beskattes — ikke dig som person. Det er en vigtig forskel der har stor betydning for hvordan du tager penge ud af selskabet og hvad bogføringen skal holde styr på.
Hvad er selskabsskat?
Selskabsskat er den skat dit ApS betaler af sit overskud. Satsen er i dag 22%. Det er ikke det samme som den skat du betaler af din personlige indkomst — og det er heller ikke det samme som den skat du betaler hvis du hæver penge ud af selskabet.
Hvordan tager du penge ud af selskabet?
Du kan tage penge ud af dit ApS på to måder: som løn eller som udbytte. Løn beskattes som personlig indkomst. Udbytte beskattes med 27% op til et bundfradrag og 42% derover. Hvilken kombination der er mest fordelagtig afhænger af din samlede indkomst og selskabets situation.
Hvad kræver det af bogføringen?
Bogføringen skal skelne klart mellem selskabets økonomi og din personlige økonomi. Løn skal indberettes og bogføres korrekt. Udbytteudlodning kræver dokumentation og korrekt håndtering i årsrapporten. Og selskabsskatten skal beregnes og afregnes korrekt.
Hvornår betales selskabsskat?
Selskabsskat betales i to rater — i marts og november — baseret på forventet årsresultat. Når årsrapporten er godkendt, reguleres der op eller ned afhængigt af det faktiske resultat. Det er en af grundene til at løbende og korrekt bogføring er afgørende — du skal kunne estimere dit resultat løbende for at undgå overraskelser.
👉 Læs om bogføring for ApS på probitas.dk/bogfoering-aps
👉 Ring til os på 71 79 37 42
Likviditetsstyring, når I er tredive ansatte
Den måned, hvor I har jeres bedste kvartal, er ofte den måned, hvor kontoen ser værst ud.
Det lyder forkert, men det er sådan, det virker. Overskud og likviditet er to forskellige ting, og afstanden mellem dem bliver større, jo hurtigere virksomheden vokser.
Hvorfor det bliver sværere, jo bedre det går
Regnestykket er enkelt. I betaler løn og materialer i den måned, arbejdet bliver udført. I fakturerer måneden efter. Og pengene lander en måned senere igen.
Hver ekstra krone i omsætning binder altså kapital, før den frigiver den. Vokser I tredive procent, vokser det, der er bundet, med det samme — mens indbetalingerne kommer bagefter.
Det er derfor, virksomheder går konkurs i opgangstider. Ikke fordi forretningen er dårlig, men fordi den voksede hurtigere, end kassen kunne følge med.
De betalinger, der ikke flytter sig
Med tredive ansatte er lønnen den største enkeltpost, og den er den mindst fleksible. Den skal betales på en fast dato, hver måned, uanset om jeres kunder har betalt.
Oveni kommer to ting, det er værd at kende præcist:
A-skat og AM-bidrag. Betaler I mere end 1.000.000 kr. i A-skat om året, eller mere end 250.000 kr. i AM-bidrag, bliver virksomheden registreret som stor virksomhed — og så falder fristerne tidligere, end de gjorde før. Mange krydser den grænse uden at lægge mærke til det, og opdager det først, når fristen er flyttet. Tjek jeres registrering i TastSelv Erhverv.
Momsen. Ligger jeres omsætning mellem 5 og 50 mio. kr., afregner I kvartalsvis. Fristerne er 1. juni, 1. september, 1. december og 1. marts. Det betyder, at tre måneders moms rammer kontoen på én dag — to måneder efter kvartalet er lukket. Det er årets ujævneste post, og det er den, der oftest overrasker.
Ingen af de tre datoer forhandler man om. De skal stå i overblikket, før noget andet gør.
Tretten uger frem — ikke otte
Et likviditetsoverblik er ikke saldoen på kontoen. Det er en rullende oversigt over det, I ved kommer ind, og det, I ved skal ud.
Tretten uger, fordi det er et kvartal. Det er langt nok til, at en momsbetaling og en lønkørsel er med, og kort nok til, at tallene stadig er til at stole på. Otte uger ser ikke langt nok frem til at fange den kvartalsvise moms — og det er netop den, der vælter læsset.
Overblikket opdateres én gang om ugen. Det tager tyve minutter, når bogføringen er ajour, og det er ikke et regneark, man bygger én gang og lægger væk.
Det vigtigste tal i hele oversigten er det laveste punkt i perioden, og hvilken uge det falder i. Alt andet er detaljer. Ved I, at uge 46 bliver stram, kan I gøre noget i uge 38. Opdager I det i uge 45, kan I ringe til banken og håbe.
Sådan ser rækkerne ud
| Række | Hvad der står | Hvor tallet kommer fra |
|---|---|---|
| Startsaldo | Bank og kassekredit ved ugens begyndelse | Banken, afstemt |
| Indbetalinger | Fakturaer med forfald i ugen | Debitorlisten, ikke budgettet |
| Løn | Lønkørsel på den faste dato | Lønsystemet |
| A-skat og AM-bidrag | På den frist, jeres registrering giver | TastSelv Erhverv |
| Moms | Hele kvartalets moms på fristdagen | Momsafstemningen |
| Leverandører | Kreditorer med forfald i ugen | Kreditorlisten |
| Faste udgifter | Husleje, leasing, forsikring, abonnementer | Sidste års posteringer |
| Slutsaldo | Ugens bundlinje — og periodens laveste | Det ene tal, I skal se på |
En månedsrapport til ledelsen bygger på det samme grundlag — vi har beskrevet, hvad den skal indeholde, i Hvad skal ledelsen se hver måned?
De fire steder, pengene sætter sig fast
Debitorerne. Ikke «vi er gode til at få betalt», men det faktiske antal dage fra faktura til betaling. Måler I det ikke, ved I det ikke. Tre dage længere på tværs af alle kunder er mange penge, når omsætningen er af en vis størrelse.
Igangværende arbejde. Arbejde, der er udført, men ikke faktureret. I en virksomhed med tredive ansatte er det ofte den største og mest usynlige post — den står ingen steder, før nogen tæller den op.
For hurtig betaling til leverandørerne. Betaler I ved modtagelse, når der står tredive dage på fakturaen, forærer I en måneds likviditet væk. Det er gratis at bruge den kredit, I allerede har fået.
Moms og A-skat brugt som driftskapital. Det er de penge, der ligger på kontoen mellem opkrævning og afregning. De er ikke jeres. Bruges de, opdager man det først på fristen — og så er det for sent at gøre noget ved.
Hvad man gør, når det strammer
I rækkefølge, og rækkefølgen er ikke tilfældig:
Ring til banken, før I har brug for det. En kreditfacilitet, der forhandles, mens tallene ser fornuftige ud, er billigere end en, der forhandles, når de ikke gør. Det er det enkeltråd, der flytter mest — og det, færrest følger.
Fakturér hurtigere. Ikke ved månedens udgang, men når arbejdet er færdigt. På længere opgaver: aconto undervejs.
Ryk systematisk. Ikke når nogen kommer i tanke om det, men efter en fast rytme. Det behøver ikke være hårdt — det skal bare være forudsigeligt.
Tal med leverandørerne, før I bliver for sene. En aftalt udskydelse koster goodwill. En uaftalt koster rykkergebyrer og en samtale, I helst var foruden.
Udskyd investeringer. Det er sidst på listen med vilje. Det er den nemmeste knap at trykke på og den, der oftest koster mest på længere sigt.
Når det ikke er et likviditetsproblem
Nogle gange er det ikke timingen, der er galt. Det er indtjeningen.
Er I stramme hver eneste måned, uanset sæson, uanset hvor godt I rykker, og uanset hvor hurtigt I fakturerer, så er det ikke et likviditetsproblem forklædt som noget andet. Så er det et dækningsbidragsproblem.
Det er ubehageligt at høre, og det er den vigtigste sætning i hele artiklen. Et likviditetsoverblik løser ikke en pris, der er sat for lavt. Det gør bare, at I opdager det tidligere.
Hvad det kræver
Overblikket er kun så godt som tallene bag det. Bogføringen skal være løbende, banken afstemt hver måned, og debitorer og kreditorer skal stemme. Er bogføringen seks uger bagud, er et likviditetsoverblik et gæt med streger på.
Det er også derfor, det sjældent er bogholderens opgave. At føre bilag og at læse tal er to forskellige fag. Skridtet imellem dem er dét, en ekstern økonomifunktion dækker — controller- eller CFO-arbejde et par dage om ugen, uden en fast ansættelse.
Overvejer I i stedet at ansætte, har vi regnet på, hvad det koster, i Hvad koster en økonomichef?
Kort fortalt
Overskud er ikke penge på kontoen. Vokser I, binder væksten kapital, før den frigiver den.
Byg et rullende overblik tretten uger frem, opdatér det en gang om ugen, og se på ét tal: det laveste punkt, og hvornår det falder. Ring til banken, mens tallene stadig ser gode ud.
Skal vi bygge det sammen med jer, så ring på 71 79 37 42 eller skriv til tal@probitas.dk.
Kilder
Momsperioder og frister følger Skatteforvaltningens regler: halvårlig afregning under 5 mio. kr. i omsætning, kvartalsvis mellem 5 og 50 mio. kr., månedlig derover. Grænserne for stor virksomhed ved A-skat og AM-bidrag er 1.000.000 kr. henholdsvis 250.000 kr. om året. Jeres egen registrering fremgår af TastSelv Erhverv.
Det håndgribelige resultat er en månedsrapport, ledelsen kan handle på — vi har beskrevet, hvad der skal stå på den.
Er I i tvivl om, hvad I mangler — hænder, overblik eller sparring — så start ved symptomet i stedet for ved titlen.
Hvordan det ser ud, når likviditeten er det, der driver opgaven, har vi beskrevet blandt vores cases.