Bloggen

Viden, der giver dig overblik over din økonomi

Her skriver vi om det, vi møder i hverdagen: virksomheder, der er vokset fra den måde, de bogfører på, ejere, der aldrig fik bogføringen sat rigtigt op, og de spørgsmål om moms og årsrapport, vi ofte får. Vi skriver også om, hvornår det giver mening at få hjælp.

Vi prøver at skrive, så det er til at forstå uden fagsprog, og så det bliver lidt lettere for dig at træffe beslutninger om din økonomi, dit bogholderi og den hjælp, du har brug for.

Et godt sted at starte

Kan du genkende din egen situation i et af emnerne, er du velkommen til at tage en snak med os. Så finder vi sammen ud af, om vi er de rigtige til at hjælpe dig.

Ring på 71 79 37 42 eller skriv til tal@probitas.dk

René Lyskjær René Lyskjær

Sådan skifter du regnskabssystem uden at miste historikken

Mange virksomheder sidder fast i et regnskabssystem de er vokset ud af — fordi skiftet virker uoverskueligt. Men et systemskifte er i de fleste tilfælde langt enklere end frygtet. Her er hvad du skal tage stilling til og hvad du skal passe på.

Hvornår giver det mening at skifte?

Typisk når systemet ikke understøtter den kompleksitet du har brug for. Manglende integrationer med bank eller betalingsindløsere, begrænset rapportering, manglende support for EU-moms eller lønhåndtering — det er alle tegn på at systemet er for lille til din virksomhed.

Hvad sker der med historikken?

Den forbliver i det gamle system. Du behøver ikke flytte historisk data til det nye system — det er ofte mere besvær end det er værd. I stedet sørger du for at det gamle system er afsluttet korrekt ved skæringsdatoen, og at åbningsbalancen i det nye system er korrekt.

Hvornår er det bedste tidspunkt at skifte?

Ved starten af et nyt regnskabsår eller et nyt kvartal. Det giver det reneste skæringspunkt og gør det nemmest at sikre at åbningsbalancen er korrekt.

Hvad skal du have styr på inden skiftet?

Bogføringen i det gamle system skal være ajour og afstemt. Banken skal være afstemt. Moms skal være indberettet korrekt. Og åbningsbalancen i det nye system skal gennemgås og godkendes inden du går i gang med den løbende bogføring.

Kan Probitas hjælpe?

Ja. Systemskifte er noget vi gør regelmæssigt for vores kunder — og vi håndterer hele processen fra det gamle system er afsluttet til det nye er korrekt opsat og klar til brug.

👉 Læs om digitalisering af bogholderiet på probitas.dk/digitalisering-bogholderiet

👉 Ring til os på 71 79 37 42

Læs mere
René Lyskjær René Lyskjær

Kan man lave årsrapport uden revisor?

Det er et spørgsmål vi møder ofte — og svaret overrasker mange. Nej, du er ikke nødvendigvis tvunget til at bruge en revisor til din årsrapport. Revisionspligten gælder ikke alle virksomheder — og for mange mindre ApS'er er en bogholder eller regnskabskonsulent fuldt tilstrækkeligt.

Hvem har revisionspligt?

Revisionspligten for ApS'er afhænger af virksomhedens størrelse. Overskrider du to af tre grænseværdier i to på hinanden følgende år — balancesum over 4 mio. kr., nettoomsætning over 8 mio. kr., eller gennemsnitligt antal fuldtidsansatte over fem — har du revisionspligt.

De fleste mindre ApS'er er under disse grænser og har derfor ikke revisionspligt.

Kan man fravælge revision frivilligt?

Ja. ApS'er der er over revisionsgrænserne kan under visse betingelser fravælge revision og i stedet vælge en udvidet gennemgang — en mindre omfattende kontrol der er billigere og hurtigere.

Hvad kan en bogholder gøre?

En bogholder kan udarbejde og indsende årsrapporten for virksomheder der ikke har revisionspligt. Hos Probitas udarbejder vi årsrapporter for enkeltmandsvirksomheder og mindre ApS'er som en naturlig del af samarbejdet — uden at du behøver en revisor.

Hvornår bør du alligevel bruge en revisor?

Selv uden revisionspligt kan det give mening at bruge en revisor hvis du skal have ekstern finansiering og banken kræver det, hvis du overvejer at sælge selskabet, eller hvis du ønsker en ekstra uafhængig kontrol af regnskabet.

👉 Beregn pris på din årsrapport på probitas.dk/tilbudsberegner

👉 Ring til os på 71 79 37 42

Læs mere
René Lyskjær René Lyskjær

Bogføring for iværksættere — hvad skal du vide fra starten?

De fleste iværksættere fokuserer på produktet, kunderne og salget — og det er fornuftigt. Men bogføringen er ikke noget du kan udskyde i det uendelige. Jo længere du venter, jo større er oprydningsopgaven når du endelig tager fat. Her er hvad du skal vide fra starten.

Bogføringspligten gælder fra dag ét

Uanset om du har stiftet et ApS eller en enkeltmandsvirksomhed, har du bogføringspligt fra stiftelsesdagen. Det betyder at alle transaktioner skal registreres løbende og korrekt — ikke bare ved årsafslutningen.

Vælg det rigtige system fra starten

Det vigtigste valg du træffer om din bogføring er valget af regnskabssystem. Det er meget nemmere at vælge det rigtige fra starten end at skifte senere. Til de fleste iværksættere anbefaler vi Billy eller Dinero som udgangspunkt — enkelt og overskueligt. Forventer du vækst og kompleksitet, kan e-conomic give mening fra starten.

Hold privat og erhverv adskilt

Det lyder indlysende — men det er en af de hyppigste fejl. Opret en separat erhvervskonto fra dag ét og betal alle erhvervsmæssige udgifter derfra. Det gør bogføringen langt enklere og reducerer risikoen for fejl.

Hvornår giver det mening at få hjælp?

Fra starten er svaret for mange. Ikke fordi bogføringen er umulig at klare selv — men fordi et korrekt opsat bogholderi fra dag ét sparer dig for meget tid og mange fejl på sigt. Og fordi den tid du bruger på bogføring er tid du ikke bruger på at bygge din forretning.

👉 Læs om bogføring for enkeltmandsvirksomheder på probitas.dk/bogfoering-enkeltmandsvirksomhed

👉 Læs om bogføring for ApS på probitas.dk/bogfoering-aps

👉 Ring til os på 71 79 37 42

Læs mere
René Lyskjær René Lyskjær

Selskabsskat for ApS — hvad skal du vide som ejer?

Mange der stifter et ApS for første gang er vant til at tænke på skat som noget personligt. Men i et ApS er det selskabet der beskattes — ikke dig som person. Det er en vigtig forskel der har stor betydning for hvordan du tager penge ud af selskabet og hvad bogføringen skal holde styr på.

Hvad er selskabsskat?

Selskabsskat er den skat dit ApS betaler af sit overskud. Satsen er i dag 22%. Det er ikke det samme som den skat du betaler af din personlige indkomst — og det er heller ikke det samme som den skat du betaler hvis du hæver penge ud af selskabet.

Hvordan tager du penge ud af selskabet?

Du kan tage penge ud af dit ApS på to måder: som løn eller som udbytte. Løn beskattes som personlig indkomst. Udbytte beskattes med 27% op til et bundfradrag og 42% derover. Hvilken kombination der er mest fordelagtig afhænger af din samlede indkomst og selskabets situation.

Hvad kræver det af bogføringen?

Bogføringen skal skelne klart mellem selskabets økonomi og din personlige økonomi. Løn skal indberettes og bogføres korrekt. Udbytteudlodning kræver dokumentation og korrekt håndtering i årsrapporten. Og selskabsskatten skal beregnes og afregnes korrekt.

Hvornår betales selskabsskat?

Selskabsskat betales i to rater — i marts og november — baseret på forventet årsresultat. Når årsrapporten er godkendt, reguleres der op eller ned afhængigt af det faktiske resultat. Det er en af grundene til at løbende og korrekt bogføring er afgørende — du skal kunne estimere dit resultat løbende for at undgå overraskelser.

👉 Læs om bogføring for ApS på probitas.dk/bogfoering-aps

👉 Ring til os på 71 79 37 42

Læs mere
René Lyskjær René Lyskjær

Likviditetsstyring, når I er tredive ansatte

Den måned, hvor I har jeres bedste kvartal, er ofte den måned, hvor kontoen ser værst ud.

Det lyder forkert, men det er sådan, det virker. Overskud og likviditet er to forskellige ting, og afstanden mellem dem bliver større, jo hurtigere virksomheden vokser.

Hvorfor det bliver sværere, jo bedre det går

Regnestykket er enkelt. I betaler løn og materialer i den måned, arbejdet bliver udført. I fakturerer måneden efter. Og pengene lander en måned senere igen.

Hver ekstra krone i omsætning binder altså kapital, før den frigiver den. Vokser I tredive procent, vokser det, der er bundet, med det samme — mens indbetalingerne kommer bagefter.

Det er derfor, virksomheder går konkurs i opgangstider. Ikke fordi forretningen er dårlig, men fordi den voksede hurtigere, end kassen kunne følge med.

De betalinger, der ikke flytter sig

Med tredive ansatte er lønnen den største enkeltpost, og den er den mindst fleksible. Den skal betales på en fast dato, hver måned, uanset om jeres kunder har betalt.

Oveni kommer to ting, det er værd at kende præcist:

A-skat og AM-bidrag. Betaler I mere end 1.000.000 kr. i A-skat om året, eller mere end 250.000 kr. i AM-bidrag, bliver virksomheden registreret som stor virksomhed — og så falder fristerne tidligere, end de gjorde før. Mange krydser den grænse uden at lægge mærke til det, og opdager det først, når fristen er flyttet. Tjek jeres registrering i TastSelv Erhverv.

Momsen. Ligger jeres omsætning mellem 5 og 50 mio. kr., afregner I kvartalsvis. Fristerne er 1. juni, 1. september, 1. december og 1. marts. Det betyder, at tre måneders moms rammer kontoen på én dag — to måneder efter kvartalet er lukket. Det er årets ujævneste post, og det er den, der oftest overrasker.

Ingen af de tre datoer forhandler man om. De skal stå i overblikket, før noget andet gør.

Tretten uger frem — ikke otte

Et likviditetsoverblik er ikke saldoen på kontoen. Det er en rullende oversigt over det, I ved kommer ind, og det, I ved skal ud.

Tretten uger, fordi det er et kvartal. Det er langt nok til, at en momsbetaling og en lønkørsel er med, og kort nok til, at tallene stadig er til at stole på. Otte uger ser ikke langt nok frem til at fange den kvartalsvise moms — og det er netop den, der vælter læsset.

Overblikket opdateres én gang om ugen. Det tager tyve minutter, når bogføringen er ajour, og det er ikke et regneark, man bygger én gang og lægger væk.

Det vigtigste tal i hele oversigten er det laveste punkt i perioden, og hvilken uge det falder i. Alt andet er detaljer. Ved I, at uge 46 bliver stram, kan I gøre noget i uge 38. Opdager I det i uge 45, kan I ringe til banken og håbe.

Sådan ser rækkerne ud

RækkeHvad der stårHvor tallet kommer fra
Startsaldo Bank og kassekredit ved ugens begyndelse Banken, afstemt
Indbetalinger Fakturaer med forfald i ugen Debitorlisten, ikke budgettet
Løn Lønkørsel på den faste dato Lønsystemet
A-skat og AM-bidrag På den frist, jeres registrering giver TastSelv Erhverv
Moms Hele kvartalets moms på fristdagen Momsafstemningen
Leverandører Kreditorer med forfald i ugen Kreditorlisten
Faste udgifter Husleje, leasing, forsikring, abonnementer Sidste års posteringer
Slutsaldo Ugens bundlinje — og periodens laveste Det ene tal, I skal se på

En månedsrapport til ledelsen bygger på det samme grundlag — vi har beskrevet, hvad den skal indeholde, i Hvad skal ledelsen se hver måned?

De fire steder, pengene sætter sig fast

  1. Debitorerne. Ikke «vi er gode til at få betalt», men det faktiske antal dage fra faktura til betaling. Måler I det ikke, ved I det ikke. Tre dage længere på tværs af alle kunder er mange penge, når omsætningen er af en vis størrelse.

  2. Igangværende arbejde. Arbejde, der er udført, men ikke faktureret. I en virksomhed med tredive ansatte er det ofte den største og mest usynlige post — den står ingen steder, før nogen tæller den op.

  3. For hurtig betaling til leverandørerne. Betaler I ved modtagelse, når der står tredive dage på fakturaen, forærer I en måneds likviditet væk. Det er gratis at bruge den kredit, I allerede har fået.

  4. Moms og A-skat brugt som driftskapital. Det er de penge, der ligger på kontoen mellem opkrævning og afregning. De er ikke jeres. Bruges de, opdager man det først på fristen — og så er det for sent at gøre noget ved.

Hvad man gør, når det strammer

I rækkefølge, og rækkefølgen er ikke tilfældig:

  1. Ring til banken, før I har brug for det. En kreditfacilitet, der forhandles, mens tallene ser fornuftige ud, er billigere end en, der forhandles, når de ikke gør. Det er det enkeltråd, der flytter mest — og det, færrest følger.

  2. Fakturér hurtigere. Ikke ved månedens udgang, men når arbejdet er færdigt. På længere opgaver: aconto undervejs.

  3. Ryk systematisk. Ikke når nogen kommer i tanke om det, men efter en fast rytme. Det behøver ikke være hårdt — det skal bare være forudsigeligt.

  4. Tal med leverandørerne, før I bliver for sene. En aftalt udskydelse koster goodwill. En uaftalt koster rykkergebyrer og en samtale, I helst var foruden.

  5. Udskyd investeringer. Det er sidst på listen med vilje. Det er den nemmeste knap at trykke på og den, der oftest koster mest på længere sigt.

Når det ikke er et likviditetsproblem

Nogle gange er det ikke timingen, der er galt. Det er indtjeningen.

Er I stramme hver eneste måned, uanset sæson, uanset hvor godt I rykker, og uanset hvor hurtigt I fakturerer, så er det ikke et likviditetsproblem forklædt som noget andet. Så er det et dækningsbidragsproblem.

Det er ubehageligt at høre, og det er den vigtigste sætning i hele artiklen. Et likviditetsoverblik løser ikke en pris, der er sat for lavt. Det gør bare, at I opdager det tidligere.

Hvad det kræver

Overblikket er kun så godt som tallene bag det. Bogføringen skal være løbende, banken afstemt hver måned, og debitorer og kreditorer skal stemme. Er bogføringen seks uger bagud, er et likviditetsoverblik et gæt med streger på.

Det er også derfor, det sjældent er bogholderens opgave. At føre bilag og at læse tal er to forskellige fag. Skridtet imellem dem er dét, en ekstern økonomifunktion dækker — controller- eller CFO-arbejde et par dage om ugen, uden en fast ansættelse.

Overvejer I i stedet at ansætte, har vi regnet på, hvad det koster, i Hvad koster en økonomichef?

Kort fortalt

Overskud er ikke penge på kontoen. Vokser I, binder væksten kapital, før den frigiver den.

Byg et rullende overblik tretten uger frem, opdatér det en gang om ugen, og se på ét tal: det laveste punkt, og hvornår det falder. Ring til banken, mens tallene stadig ser gode ud.

Skal vi bygge det sammen med jer, så ring på 71 79 37 42 eller skriv til tal@probitas.dk.

Kilder

Momsperioder og frister følger Skatteforvaltningens regler: halvårlig afregning under 5 mio. kr. i omsætning, kvartalsvis mellem 5 og 50 mio. kr., månedlig derover. Grænserne for stor virksomhed ved A-skat og AM-bidrag er 1.000.000 kr. henholdsvis 250.000 kr. om året. Jeres egen registrering fremgår af TastSelv Erhverv.

Det håndgribelige resultat er en månedsrapport, ledelsen kan handle på — vi har beskrevet, hvad der skal stå på den.

Er I i tvivl om, hvad I mangler — hænder, overblik eller sparring — så start ved symptomet i stedet for ved titlen.

Hvordan det ser ud, når likviditeten er det, der driver opgaven, har vi beskrevet blandt vores cases.

Læs mere
René Lyskjær René Lyskjær

Bogføring for webshop — hvad er anderledes?

En webshop er ikke bare en butik på nettet. Det er en virksomhed med en række regnskabsmæssige særkender der kræver at bogføringen er sat korrekt op. Betalingsindløsere der skal afstemmes, varelager der skal opgøres, EU-moms hvis du sælger til udlandet — og returvarer der skal håndteres korrekt. Her er hvad der adskiller webshopbogføring fra standard bogføring.

Betalingsindløsere og afstemning

Bruger du Stripe, Shopify Payments, MobilePay eller andre betalingsløsninger, genererer de egne afstemningstransaktioner der ikke automatisk matcher din bankkonto. Det betyder at der er et ekstra lag af afstemning — og hvis det ikke er integreret korrekt i bogføringen, opstår der hurtigt uoverensstemmelser der er svære at spore.

Varelager

Har du et varelager, skal det optælles og værdiansættes ved årets afslutning. Det skal afspejles korrekt i årsrapporten — og ændringer i lagerbeholdningen skal bogføres løbende. Mange webshops undervurderer kompleksiteten i lagerregnskabet.

EU-moms ved salg til forbrugere

Sælger du til privatpersoner i andre EU-lande, gælder OSS-ordningen fra 2021 — en særlig momsregistrering der samler momsindberetning for alle EU-lande ét sted. Det er ikke valgfrit og kræver at bogføringen skelner korrekt mellem salg til forskellige lande.

Returvarer og kreditnotaer

Returvarer kræver kreditnotaer der bogføres korrekt og matches med det originale salg. Det lyder enkelt — men ved høj volumen kan det hurtigt blive komplekst hvis systemet ikke er sat rigtigt op.

Hvad anbefaler Probitas?

Vi anbefaler at webshopbogføring sættes korrekt op fra starten med de rigtige integrationer — Shopify, WooCommerce og lignende kan integreres direkte med de fleste regnskabssystemer og reducerer det manuelle arbejde markant.

👉 Læs om digitalisering af bogholderiet på probitas.dk/digitalisering-bogholderiet

👉 Ring til os på 71 79 37 42

Læs mere
René Lyskjær René Lyskjær

Holdingselskab og bogføring — hvad kræver det?

Mange virksomhedsejere opretter et holdingselskab for at optimere skatten og skabe en mere fleksibel selskabsstruktur. Det er ofte en god beslutning — men det øger kompleksiteten i bogføringen markant. Her er hvad der kræves, og hvad der typisk går galt.

Hvad er et holdingselskab?

Et holdingselskab er et selskab der ejer anparter i et eller flere driftsselskaber. Det bruges typisk til at opsamle overskud fra driftsselskabet skattefrit via udbytteudlodning, og til at holde værdier adskilt fra den løbende forretningsrisiko.

Hvad kræver det af bogføringen?

Hvert selskab i strukturen skal have sin egen bogføring og årsrapport. Det betyder at du reelt har to separate regnskabsopgaver der skal koordineres — og at mellemregningen mellem selskaberne skal håndteres korrekt. Udbytte fra driftsselskabet til holdingselskabet skal dokumenteres og bogføres korrekt, og der skal tages højde for sambeskatning.

Hvad går typisk galt?

De hyppigste fejl vi ser er manglende eller forkert håndtering af mellemregningen, udbytte der ikke er dokumenteret korrekt, og årsrapporter der ikke hænger sammen på tværs af selskaberne. Det er fejl der kan koste tid og penge at rette op på.

Hvornår skal du have professionel hjælp?

Fra dag ét. En holdingstruktur der ikke er sat korrekt op fra starten, kræver typisk en større oprydning på et tidspunkt — og det er langt dyrere end at gøre det rigtigt fra begyndelsen.

👉 Beregn pris på årsrapport for dit ApS på probitas.dk/tilbudsberegner

👉 Ring til os på 71 79 37 42

Læs mere
René Lyskjær René Lyskjær

Moms ved EU-handel — hvad skal du have styr på?

Når din virksomhed begynder at handle med virksomheder i andre EU-lande, ændrer momsreglerne sig. Det er ikke nødvendigvis kompliceret — men det kræver at bogføringen er sat rigtigt op fra starten. Forkert EU-moms er en af de hyppigste fejl vi ser, og det kan koste efterbetaling og renter. Her er hvad du skal vide.

Hvad er omvendt betalingspligt?

Når du sælger ydelser til en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land, gælder omvendt betalingspligt. Det betyder at du fakturerer uden moms — og at køber selv afregner momsen i sit hjemland. Du skal angive købers VAT-nummer på fakturaen og indberette salget via EU-salg uden moms i TastSelv Erhverv.

Hvad er listeindberetning?

Listeindberetning er en særskilt indberetning til Skattestyrelsen over dit salg af varer og ydelser til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande. Den skal indberettes månedligt eller kvartalsvist afhængigt af beløbets størrelse. Glemmer du den, kan du få bøder.

Hvad med køb fra EU-leverandører?

Når du køber ydelser fra en virksomhed i et andet EU-land, skal du selv beregne og afregne momsen i Danmark — det kaldes erhvervelsesmoms. Det skal bogføres korrekt så du både afregner momsen og kan fratrække den igen som indgående moms. Gøres det forkert, betaler du enten for meget eller for lidt.

Hvad gør du hvis du er i tvivl?

EU-moms er et af de områder der oftest fører til fejl — og som oftest skyldes at systemet ikke er sat korrekt op fra starten. Hos Probitas håndterer vi EU-moms som en del af alle relevante bogføringsabonnementer og sørger for at det sker korrekt.

👉 Læs om bogføring på abonnement på probitas.dk/bogfoering-paa-abonnement

👉 Ring til os på 71 79 37 42

Læs mere
René Lyskjær René Lyskjær

Bogholder til virksomheder i Aarhus

Vi har base i Horsens — men mange af vores kunder holder til i Aarhus og omegn. Samarbejdet foregår primært digitalt, og det betyder at du får den samme kvalitet og de samme processer som vores kunder i Horsens — uden at afstanden er en barriere.

Hvordan fungerer et digitalt bogholdersamarbejde?

Alt foregår online. Du sender bilag digitalt, vi bogfører løbende i dit regnskabssystem, og du har altid adgang til opdaterede tal. Dialog foregår primært på telefon og mail — og vi svarer hurtigt. For de kunder der foretrækker et fysisk møde en gang imellem, er vi naturligvis tilgængelige på kontoret i Horsens.

Hvad tilbyder vi virksomheder i Aarhus?

Bogføring på abonnement med fast månedlig pris, årsrapport, lønhåndtering og løbende sparring. Vi arbejder med enkeltmandsvirksomheder, ApS'er og andre SMV'er — og vi er specialiserede i virksomheder der vil have en fast bogholder der kender deres forretning frem for en anonym løsning.

Klar til en snak?

Ring til os på 71 79 37 42 eller skriv til tal@probitas.dk. Vi starter altid med en kort snak om din virksomhed og hvad du har brug for — ingen forpligtelse.

👉 Beregn dit estimat på probitas.dk/tilbud

👉 Læs om hvad vi tilbyder på probitas.dk/bogfoering-paa-abonnement

Læs mere
René Lyskjær René Lyskjær

Vores bogholder sagde op — de næste 30 dage

En måneds opsigelse lyder af meget. Det er det ikke.

Det, der gør det svært, er ikke tiden. Det er, at den eneste person, der ved, hvor tingene ligger, går ud ad døren om tredive dage — og at det, der går galt bagefter, altid er noget, ingen tænkte på at spørge om.

Her er, hvad I skal nå, uge for uge.

Uge 1: Adgangene, mens hun stadig er her

Det er den eneste del, der er uigenkaldelig. Alt andet kan udbedres bagefter; en adgang, der hænger på en person, som er gået, kan koste uger.

Gå listen igennem, og få ejerskab overdraget — ikke bare adgang:

  • Regnskabssystemet. Er abonnementet oprettet i hendes navn, skal ejerskabet flyttes, ikke bare brugeren slettes.

  • Bankens erhvervsadgang og rettighederne i MitID Erhverv.

  • TastSelv Erhverv — hvem står som autoriseret, og hvem kan give andre adgang?

  • Lønsystemet.

  • Virksomhedens digitale post.

  • Betalingsindløsere, integrationer og abonnementer, der sender fakturaer.

  • Delte mapper — og det, der ligger i hendes personlige drev eller mailboks. Der ligger altid noget.

Det sidste punkt er det, folk overser. En regnearksfil med afstemninger, som kun findes ét sted, er lige så kritisk som adgangen til banken.

Uge 1 og 2: Overleveringen — og de rigtige spørgsmål

Fælden er at spørge: «er der noget, der udestår?» Svaret er altid nej. Ikke fordi nogen lyver, men fordi det, man gør rutinemæssigt, ikke føles som noget, der udestår.

Spørg i stedet om dette, og skriv svarene ned, mens hun stadig er i rummet:

  • Hvad plejer at gå galt i netop denne måned?

  • Hvilke bilag kommer altid for sent — og fra hvem?

  • Er der aftaler med kunder eller leverandører, som ikke står nogen steder?

  • Hvilke konti afstemmer du manuelt, og hvordan gør du det?

  • Hvad gør du ved den ene kunde, der altid er en undtagelse?

  • Hvad ville du selv være nervøs for, hvis du skulle overtage det her i morgen?

Det sidste spørgsmål giver som regel mere end de fem andre tilsammen.

En skriftlig overlevering er mere værd end en måneds god vilje bagefter. Folk svarer gerne på en mail i november, men ikke i februar.

Uge 2: Status — hvad er reelt bogført?

«Ajour» betyder noget forskelligt for den, der går, og den, der overtager. Bed om datoer, ikke om vurderinger:

  • Til og med hvilken dato er bogføringen færdig?

  • Er banken afstemt — og til hvornår?

  • Stemmer debitorer og kreditorer med underliggende lister?

  • Hvornår er næste momsfrist, og er grundlaget klar?

  • Hvornår er næste lønkørsel, og hvem trykker på knappen?

  • Hvor langt er årsafslutningen?

Er der huller, er det bedre at kende dem nu end at opdage dem i måned to. Et halvt bogholderi er ikke et problem, man kan udskyde — det bliver kun dyrere.

Uge 3: Beslutningen

UgeDet vigtigsteKan det gøres bagefter?
Uge 1 Ejerskab til systemer, bank, TastSelv, løn og digital post Nej — det er den eneste uigenkaldelige del
Uge 1–2 Skriftlig overlevering med de spørgsmål, ingen plejer at stille Kun med hendes gode vilje — og den har en holdbarhed
Uge 2 Datoer på, hvor langt bogføring, afstemninger og årsafslutning er Ja, men det bliver dyrere
Uge 3 Beslutning: ansætte, interim eller fast ekstern løsning Ja — men så mister I uge 4
Uge 4 Overlap mellem den, der går, og den, der overtager Nej — muligheden findes kun nu

Der er tre veje, og de er ikke lige gode i den situation, I står i.

Ansætte en ny. Rekruttering tager typisk to til tre måneder, og derefter går der et halvt år, før en ny kender jeres kunder og jeres sæsoner. Det kan sagtens være det rigtige — men det løser ikke de næste tredive dage.

En interim-løsning. Nogen overtager funktionen nu, så I kan træffe den langsigtede beslutning i ro. Det er den eneste af de tre, der køber jer tid frem for at bruge af den.

En fast ekstern løsning. I lægger funktionen ud og skal ikke rekruttere igen. Overvejer I det, har vi regnet på, hvad alternativet koster, i Hvad koster en økonomichef?

Den dyre fejl er at vælge den første og regne med at klare mellemtiden selv. Det er sådan, momsfrister bliver overskredet — ikke af ligegyldighed, men fordi ejeren pludselig skulle passe et bogholderi ved siden af sit eget arbejde.

Uge 4: Overlappet

Hvis I kan få den, der overtager, til at være der samtidig med den, der går — bare et par dage — er det mere værd end noget dokument.

To dage side om side fanger de ting, ingen tænkte på at skrive ned. Det er den billigste forsikring, der findes i den her situation, og den kan kun købes, mens der stadig er en måned tilbage.

Det, der koster penge, hvis I ikke når det

  • En overskredet momsfrist. Renter og gebyrer — og en henvendelse fra Skattestyrelsen, ingen har tid til.

  • En lønkørsel, der ikke bliver kørt. Det er ikke en mulighed. Den skal have en ejer fra dag ét.

  • En årsafslutning bygget på et halvt bogholderi. Revisoren finder det, og det bliver dyrere end at have ryddet op løbende.

  • Og den værste: at ingen om tre måneder kan forklare, hvorfor en konto ser ud, som den gør. Det er ikke en regning, der kommer med det samme. Det er en, der kommer hvert år.

Mister I samtidig overblikket over likviditeten, bliver det hurtigt konkret — det har vi skrevet om i Likviditetsstyring, når I er tredive ansatte

Hvis I har brug for nogen nu

Det er præcis den situation, vores interim regnskabskonsulent er lavet til. Ring, og I har en plan inden for 24 timer. Vi er typisk i gang inden for en uge, remote eller hos jer, alt efter hvad opgaven kræver.

Vi overtager driften fra dag ét, holder moms- og lønfristerne, dokumenterer det, vi finder undervejs, og hjælper jer videre til den permanente løsning — også hvis den er, at I ansætter selv.

Kort fortalt

Brug uge ét på adgange og de rigtige spørgsmål, uge to på at få datoer på, hvor langt bogføringen er, uge tre på beslutningen, og uge fire på overlappet.

Og træf beslutningen i uge tre — ikke i uge fire. Den sidste uge skal bruges på overlevering, ikke på at finde ud af, hvad I vil.

Står I i det nu, så ring på 71 79 37 42 eller skriv til tal@probitas.dk. Vi svarer også, hvis I bare har brug for at vende, hvad I skal gøre.

Er hullet permanent og ikke midlertidigt, kan vi træde ind som jeres økonomifunktion på deltid.

Vi har beskrevet to forløb, hvor vi overtog et bogholderi, der var kørt fast, blandt vores cases.

Læs mere
René Lyskjær René Lyskjær

Hvad er brugtmomsregnskab — og hvem har brug for det?

Brugtmoms er et af de emner der oftest skaber forvirring — og fejl. Det gælder en særlig momsordning for virksomheder der handler med brugte varer, og reglerne adskiller sig markant fra almindelig moms. Gøres det forkert, kan det koste virksomheden betydelige beløb i efterbetaling. Her er hvad du skal vide.

Hvad er brugtmoms?

Brugtmomsordningen er en særlig momsregel der giver virksomheder mulighed for kun at betale moms af avancen — altså forskellen mellem købs- og salgspris — frem for af hele salgsprisen. Det er relevant for virksomheder der køber og sælger brugte varer, typisk fra privatpersoner der ikke er momspligtige.

Klassiske eksempler er autoforhandlere der køber brugte biler fra private, antikvitetshandlere, genbrugsbutikker og elektronikforhandlere.

Hvem er omfattet?

Brugtmomsordningen kan anvendes når du køber brugte varer fra privatpersoner, virksomheder der ikke er momsregistrerede, eller andre virksomheder der selv har anvendt brugtmomsordningen. Køber du derimod fra en momsregistreret virksomhed der opkræver fuld moms, kan du ikke anvende ordningen.

Hvad kræver det af bogføringen?

Det er her det bliver komplekst. Brugtmomsregnskabet kræver at du fører et særskilt register over alle køb og salg under ordningen. Avancen skal beregnes korrekt for hvert enkelt salg, og der skal skelnes klart mellem varer under ordningen og varer med almindelig moms. Blandes de to, opstår der fejl der er svære og dyre at rette op på.

Det er en af de opgaver vi specifikt nævner i vores beregner som en "særlig situation" — fordi det kræver erfaring og struktur at håndtere korrekt.

Hvad gør du hvis du er i tvivl?

Kontakt os. Brugtmomsregnskab er en af vores kernekompetencer — vi håndterer det for flere autoforhandlere og brugthandlere og kender reglerne indgående.

👉 Læs om bogføring på abonnement på probitas.dk/bogfoering-paa-abonnement

👉 Ring til os på 71 79 37 42

Læs mere
René Lyskjær René Lyskjær

Vi skifter fra revisor til bogholder — hvad skal vi vide?

Det er mere almindeligt end mange tror. En virksomhed har brugt den samme revisor i årevis — til både løbende bogføring og årsrapport. Så opdager de at de betaler revisortakst for opgaver en bogholder kan løse bedre, tættere på og billigere. Her er hvad du skal vide om skiftet — og hvad du skal være opmærksom på.

Hvad er den reelle forskel?

En revisor er uddannet til at godkende og revidere regnskaber. Det er ikke det samme som at være god til løbende bogføring og tæt kundedialog. Mange revisorer tilbyder bogføring som en tillægsydelse — men det er ikke deres kernekompetence, og det afspejles tit i prisen og i hvor tæt relationen er.

En bogholder er specialiseret i netop det: løbende bogføring, momsindberetning og den daglige dialog om din økonomi. Det er hvad vi gør — hele dagen, hver dag.

Hvad sker der med årsrapporten?

Har du revisionspligt — fx fordi dit ApS er over en vis størrelse — skal du stadig have en revisor til at godkende årsrapporten. Det ændrer skiftet ikke på. Men bogføringen og klargøringen til årsrapporten kan sagtens håndteres af en bogholder — og det er typisk langt billigere og giver bedre kontinuitet.

Har du ikke revisionspligt, kan en bogholder udarbejde hele årsrapporten. Hos Probitas gør vi det som en naturlig del af samarbejdet.

Hvornår er det et godt tidspunkt at skifte?

Næsten altid. Vi foretrækker at starte ved et naturligt skæringspunkt — typisk starten på et nyt regnskabsår eller et nyt kvartal. Men det er ikke et krav. Vi overtager bogføringen der hvor du er og sikrer en glidende overgang.

Det eneste der er vigtigt: jo tidligere du skifter, jo hurtigere kommer du ind i et bedre flow.

Hvad kræver overgangen af dig?

Primært adgang til dit regnskabssystem og din bank, samt det eksisterende materiale. Vi gennemgår det og sørger for at overgangen er smidig. Du behøver ikke selv at gøre noget ekstraordinært.

👉 Læs om ekstern bogholder på probitas.dk/ekstern-bogholder

👉 Ring til os på 71 79 37 42

Læs mere
René Lyskjær René Lyskjær

Sådan vælger du det rigtige regnskabssystem til din virksomhed

Valget af regnskabssystem er en af de beslutninger der har størst betydning for dit bogholderis effektivitet — og som flest undervurderer. Et forkert system skaber manuelle workarounds, begrænser integrationer og gør bogføringen unødigt besværlig. Her er hvad du skal vide om de tre mest brugte systemer i Danmark.

De tre mest brugte systemer — og hvem de passer til

Billy er det enkleste af de tre og passer godt til enkeltmandsvirksomheder og mindre ApS'er med relativt simpel økonomi. Det er intuitivt, overskueligt og har de vigtigste funktioner på plads. Ulempen er at det har færre integrationer og avancerede funktioner end de to andre.

Dinero ligger tæt på Billy i enkelhed men har lidt flere muligheder for integrationer og rapportering. Det er et godt valg for virksomheder der vil have noget enkelt men med lidt mere fleksibilitet.

e-conomic er det mest robuste af de tre og passer til virksomheder med større kompleksitet — fx flere ansatte, EU-handel, webshopintegration eller behov for avanceret rapportering. Det har langt flere integrationer og kan skaleres med virksomheden. Det kræver til gengæld lidt mere opsætning og er dyrere.

Hvad skal du overveje når du vælger?

Start med at tænke på kompleksiteten i din økonomi nu og om 2-3 år. Har du eller forventer du ansatte, international handel, webshop eller betalingsindløsere — vælg et system der kan håndtere det. Skal du skifte system om to år fordi du er vokset ud af det nuværende, koster det tid og penge.

Tænk også på hvem der skal bruge systemet. Bruger du en ekstern bogholder, er det en fordel at vælge det system bogholderen kender bedst — så er opsætningen hurtigere og arbejdsgangene mere effektive.

Hvad anbefaler Probitas?

Vi arbejder primært med Billy, Dinero og e-conomic og kender alle tre godt. Vores anbefaling afhænger altid af din konkrete situation — der er ikke ét rigtigt svar for alle.

Det vi altid anbefaler: sæt systemet rigtigt op fra starten. Et forkert opsat system — uanset hvilket — skaber problemer der vokser over tid.

👉 Læs om digitalisering af bogholderiet på probitas.dk/digitalisering-bogholderiet

👉 Ring til os på 71 79 37 42

Læs mere
René Lyskjær René Lyskjær

Er kvartalsvis bogføring nok — eller kører du i blinde?

Mange virksomhedsejere har en bogholder. Færre har overblik. Det skyldes ofte ikke at bogholderen er dårlig — det skyldes at bogføringen kun sker fire gange om året. I mellemtiden træffer du beslutninger baseret på tal der er to eller tre måneder gamle. Her er hvornår kvartalsvis bogføring er tilstrækkelig, og hvornår det er et problem.

Hvornår er kvartalsvis bogføring faktisk fint?

Lad os være ærlige: for nogle virksomheder er kvartalsvis bogføring helt tilstrækkeligt. Hvis du har meget lav transaktionsvolumen, en enkel økonomi og ikke har behov for løbende likviditetsstyring, kan kvartalet sagtens fungere. Det er ikke per definition forkert.

Hvornår er det et problem?

Problemet opstår når din virksomhed begynder at bevæge sig hurtigt — eller når dine beslutninger afhænger af aktuelle tal. Her er de situationer hvor kvartalsvis bogføring typisk er utilstrækkelig:

Du har ansatte og skal holde øje med lønomkostninger løbende. Du har varierende omsætning og har brug for at kunne reagere hurtigt. Du overvejer investeringer eller større indkøb og vil vide om du har råd. Du har betalingsaftaler med kunder eller leverandører der kræver løbende afstemning. Du vokser og vil gerne have styr på hvad væksten koster.

Fælles for dem alle: du har brug for tal der er aktuelle, ikke historiske.

Hvad koster det at mangle overblikket?

Det er svært at sætte en præcis pris på manglende overblik — men konsekvenserne er reelle. Du opdager likviditetsproblemer for sent. Du overser udgifter der burde have været stoppet tidligere. Du tager beslutninger på et forkert grundlag. Og du bruger mental energi på at bekymre dig om tallene i stedet for at handle på dem.

Løbende bogføring er ikke en luksus — det er et styringsværktøj.

Hvad siger virksomhedsejerne selv?

Den mest almindelige tilbagemelding vi får fra kunder der er skiftet fra kvartalsvis til løbende bogføring er ikke at det er billigere eller hurtigere. Det er at de endelig har ro i maven. De ved hvad der foregår. De kan handle i stedet for at reagere.

Det er den forskel det gør at have aktuelle tal.

Hvad gør du hvis du er i tvivl?

Tag en snak med nogen der kender til begge modeller. Hos Probitas er vi altid ærlige om hvornår løbende bogføring giver mening for dig — og hvornår det ikke gør. Vi sælger ikke løsninger der ikke passer til dig.

Ring til os på 71 79 37 42 eller skriv til tal@probitas.dk.

Læs mere
René Lyskjær René Lyskjær

Hvad er moms? En praktisk forklaring til virksomhedsejere

Moms er et af de emner alle virksomhedsejere kender til — men ikke alle har fuldt styr på. Det er enkelt i teorien: du opkræver 25% moms af dit salg og trækker moms fra på dine indkøb. Resten afregner du med staten. Men i praksis er der en del nuancer der kan gøre det kompliceret — særligt når virksomheden vokser.

Grundprincippet — købs- og salgsmoms

Når du sælger en ydelse eller vare, opkræver du 25% moms af prisen. Den moms tilhører staten — ikke dig. Til gengæld kan du trække den moms fra som du selv betaler på erhvervsmæssige indkøb. Forskellen mellem de to er det du afregner med Skattestyrelsen.

Eksempel: du sælger for 10.000 kr. ekskl. moms og opkræver 2.500 kr. i salgsmoms. Samme måned køber du software for 1.000 kr. ekskl. moms og betaler 250 kr. i købsmoms. Du skylder staten 2.500 − 250 = 2.250 kr.

Hvornår skal din virksomhed momsregistreres?

Du skal momsregistreres når din omsætning overstiger 50.000 kr. inden for 12 måneder. Fra det tidspunkt skal du opkræve moms på dit salg, registrere det korrekt i bogføringen og indberette det til Skattestyrelsen med faste intervaller.

Hvornår bliver moms komplekst?

For de fleste virksomheder med kun dansk handel er moms relativt overskueligt. Det bliver mere komplekst når du handler med udlandet — EU-handel kræver listeindberetning, handel med tredjelande kræver importmoms og særskilt håndtering. Brugtmoms, momsfri ydelser og delvis fradragsret er andre eksempler på situationer der kræver erfaring at håndtere korrekt.

Forkert momsregistrering er en af de hyppigste fejl vi ser når vi overtager bogføringen fra virksomheder — og det er sjældent med vilje. Det er typisk fordi systemet ikke er sat rigtigt op fra starten.

Hvad gør du hvis du er i tvivl?

Moms der er håndteret forkert koster tid at rette op på — og kan i nogle tilfælde koste bøder. Hvis du er i tvivl om dine momsforhold, er det bedre at spørge tidligt end at opdage det sent.

Hos Probitas er momsindberetning en del af alle vores bogføringsabonnementer — og vi sørger for at det sker korrekt og til tiden.

👉 Læs om hvad der er inkluderet på probitas.dk/bogfoering-paa-abonnement

👉 Ring til os på 71 79 37 42

Læs mere
René Lyskjær René Lyskjær

Hvornår giver det mening at få en ekstern bogholder?

De fleste virksomhedsejere ved godt hvornår bogføringen er begyndt at halte. De mærker det på den tid det tager, den usikkerhed det giver, og den uro der opstår når momsen nærmer sig. Men mange venter alligevel — fordi det føles som en stor beslutning, eller fordi de ikke er sikre på hvad de egentlig skal have hjælp til.

Her er de tegn vi ser igen og igen — og hvad en ekstern bogholder faktisk kan gøre for dig.

Tegn 1: Bogføringen bliver løbende udskudt

Hvis bogføringen konsekvent ryger nederst på prioriteringslisten, er det ikke et spørgsmål om disciplin. Det er et spørgsmål om at opgaven ikke hører hjemme på din liste. En ekstern bogholder overtager ansvaret — og bogføringen sker uanset om du har tid eller ej.

Tegn 2: Du ved ikke hvad din virksomhed tjener lige nu

Overblik over likviditet og resultat er ikke en luksus — det er et styringsredskab. Hvis du ikke kan svare på hvad din virksomhed tjener denne måned, eller hvad kassebeholdningen ser ud om 60 dage, er bogføringen ikke ajour nok til at hjælpe dig.

Tegn 3: Kompleksiteten er vokset

Løn, EU-moms, flere konti, betalingsindløsere, holdingstruktur — hvert element tilføjer kompleksitet der kræver erfaring at håndtere korrekt. Det er ikke noget man lærer sig til undervejs. Det er noget man enten ved — eller betaler for at lære den hårde vej.

Tegn 4: Du bruger mere end 5 timer om måneden på bogføring

Fem timer om måneden er et rimeligt tommelfingerregel. Bruger du mere, er det sandsynligvis ikke den bedste brug af din tid som virksomhedsejer. Hvad ville du ellers have brugt de timer på?

Hvad får du ud af en ekstern bogholder?

Det korte svar er: overblik, struktur og en fast kontaktperson der kender din forretning. Det lange svar er at en god ekstern bogholder ikke bare bogfører — de lægger mærke til noget ser anderledes ud, stiller spørgsmål inden det bliver et problem, og taler med dig som en samarbejdspartner frem for en leverandør.

Det er præcis det, vi mener med jeres økonomifunktion — tættere på.

👉 Læs om hvad vi tilbyder på probitas.dk/bogfoering-paa-abonnement

👉 Eller tag en snak med os — ring på 71 79 37 42

Læs mere
René Lyskjær René Lyskjær

Momsfrister i Danmark – hvornår skal moms indberettes?

Hvis din virksomhed er momsregistreret, skal du indberette og betale moms til Skattestyrelsen med faste intervaller. Hvor ofte det skal ske, afhænger af virksomhedens omsætning.

Det er vigtigt at overholde momsfristerne, da forsinket indberetning kan føre til renter og gebyrer.

Hvor ofte skal virksomheder indberette moms?

Virksomheder indberetter typisk moms enten månedligt, kvartalsvist eller halvårligt.

Det afhænger af virksomhedens årlige omsætning.

Månedlig moms

Virksomheder med en høj omsætning indberetter normalt moms hver måned, eller hvis man starter virksomhed op under en specifik branchekode, hvor Skat kræver månedsmoms de første 2 år.

Kvartalsvis moms

Mange mindre virksomheder indberetter moms hvert kvartal. Det er normalvis her de fleste nyopstartede virksomheder placeres det første år til to.

Halvårlig moms

Meget små virksomheder kan i nogle tilfælde indberette moms to gange om året. Denne pulje overgår mange mindre virksomheder til, når de har indberettet og betalt til tiden igennem 1-2 år.

Hvornår er momsfristen?

Fristen ligger typisk 1–2 måneder efter momsperiodens afslutning.

Eksempel:

Momsperiode Frist
Januar marts
1. kvartal juni
2. kvartal september

Det præcise tidspunkt afhænger af virksomhedens momsperiode.

Hvad sker der hvis moms indberettes for sent?

Hvis moms ikke indberettes til tiden, kan Skattestyrelsen opkræve:

  • renter

  • gebyrer

  • eventuelt skønsmæssig momsfastsættelse

Derfor er det vigtigt at have styr på bogføringen og momsregistreringen.

Sådan gør du momsindberetning lettere

Den bedste måde at undgå problemer med momsfrister er at bogføre løbende og have et opdateret regnskab.

Mange virksomheder vælger derfor at få hjælp til bogføringen gennem en løsning som bogføring på abonnement, hvor moms og regnskab håndteres løbende.

FAQ

Hvordan indberetter man moms?

Moms indberettes via TastSelv Erhverv på Skattestyrelsens hjemmeside.

Kan man ændre momsperiode?

Ja, i nogle tilfælde kan momsperioden ændres afhængigt af virksomhedens omsætning.

Hvad hvis man ikke har haft aktivitet?

Selv hvis virksomheden ikke har haft aktivitet, skal moms normalt stadig indberettes.

Læs mere
René Lyskjær René Lyskjær

Hvad koster en bogholder? Timepris og fast pris

Kort fortalt

  • Bogføring på abonnement koster fra 1.500 kr. om måneden ekskl. moms, og der er tre måneders binding.

  • Prisen følger, hvor meget arbejde der er i jeres bogføring, og den afhænger mest af jeres bilag, jeres løn og jeres moms.

  • Årsrapporten ligger uden for abonnementet og får sin egen pris.

En bogholder koster typisk mellem 500 og 1.000 kr. i timen ekskl. moms. Hos Probitas laver vi den løbende bogføring som et abonnement, og det starter ved 1.500 kr. om måneden ekskl. moms. En timepris og en månedspris er svære at holde op mod hinanden, og for de fleste er det den samlede regning over et år, der betyder noget.

To virksomheder med samme omsætning kan lande et godt stykke fra hinanden, fordi det er arbejdet i bogføringen, der sætter prisen, og her fylder bilag, løn og moms mest.

Hvad koster en bogholder i timen?

Timepriser på bogføring ligger typisk mellem 500 og 1.000 kr. ekskl. moms. Almindelig bogføring af bilag ligger i den lave ende, mens moms på tværs af landegrænser, oprydning i et regnskab, der er kommet bagud, og klargøring til revisor ligger i den høje.

En timepris passer godt, når opgaven har en tydelig start og slutning, for eksempel en oprydning, der skal laves én gang. Den kan også passe til en virksomhed med så få bilag, at et abonnement ikke kan betale sig.

Når arbejdet er løbende, bliver det sværere at styre. I ved først, hvad regningen bliver, når den kommer, og mange holder op med at ringe, fordi hvert opkald føles som en udgift. Det ser vi tit hos virksomheder, der kommer til os, hvor spørgsmål fra marts først bliver stillet ved årsafslutningen, og så ender de med at koste mere end de timer, der blev sparet.

Er I abonnementskunde hos os, gælder der andre timepriser på det ekstraarbejde, der ligger uden for abonnementet.

Hvad koster bogføring på abonnement?

Et abonnement er en fast pris hver måned for den løbende bogføring. De tre niveauer har vi hentet fra vores egne kunder, og de viser, hvad virksomheder i forskellige størrelser typisk betaler. Priserne er vejledende.

VirksomhedTypisk situationPr. måned ekskl. moms
Enkeltmandsvirksomhed uden ansatteOmkring 20 bilag om måneden, kun dansk moms og én bankkonto1.500–2.000 kr.
Virksomhed med et par ansatte50–100 bilag om måneden, løn hver måned, mellemregning og månedsmoms3.000–4.000 kr.
plus løn fra 500 kr.
Selskab med varer over grænsen150 bilag om måneden og opefter, webshop, indløsere og lager, handel i EU og i fremmed valuta4.500–6.000 kr.

Den endelige pris afhænger mest af jeres bilag, jeres løn og jeres moms, og den sætter vi på plads sammen med jer, før I beslutter jer.

Abonnementet starter ved 1.500 kr. om måneden ekskl. moms, og der er tre måneders binding. Det skriver vi åbent, så I kender vilkårene fra start.

Fast pris eller timepris — hvad er billigst?

På papiret ser en timepris billigst ud, fordi I kun betaler for det, der bliver lavet. I praksis går regnestykket sjældent op, for de travle måneder bliver dyre, og ingen har en interesse i at gøre arbejdsgangene hurtigere, når hver sparet time er en time mindre på fakturaen.

Med en fast pris er det omvendt. Prisen er den samme, uanset om måneden er stille eller travl, I ved på forhånd, hvad der er med, og bogholderen har glæde af at arbejde effektivt. Og så kan I ringe og spørge, uden at nogen tæller minutter.

For de fleste virksomheder med løbende bogføring er fast pris den model, der giver mest ro, fordi den er til at regne med, og fordi I får spurgt om tingene, mens de stadig er små.

TimeprisAbonnement
PrisEfter forbrugfra 1.500 kr./md.
Passer tilAfgrænsede opgaver, oprydning, meget få bilagLøbende bogføring
I kender prisenNår regningen kommerPå forhånd
Spørgsmål undervejsKoster tidEr med i prisen

Det, der bestemmer jeres pris

Beregneren i indlægget stiller tre spørgsmål, og det er de tre forhold, der flytter prisen mest: bilag, løn og moms. Resten tager vi, når vi taler sammen.

  1. Bilagene. De fylder mest, for tyve bilag om måneden giver et helt andet arbejde end to hundrede, uanset hvad der står på bundlinjen.

  2. Løn. Har I ansatte, kører vi lønnen, indberetter til Skattestyrelsen og holder styr på feriepengene, og det kommer oven i bogføringen. Der hører en fast opsætning til, uanset om I har én ansat eller flere.

  3. Moms og handel med udlandet. Handler I kun i Danmark, er momsen enkel at håndtere. Handler I med andre EU-lande eller lande uden for EU, kommer listeindberetning og omregning af valuta oven i, og det tager tid hver måned.

Det, vi tager, når vi taler sammen

Nogle ting er lettere at tage i en kort samtale end i en beregner. Det gælder momsperioden, for halvårsmoms er to indberetninger om året, mens månedsmoms er tolv. Det gælder også virksomhedsformen, fordi et ApS har krav, en enkeltmandsvirksomhed ikke har, og det gælder antallet af bankkonti, betalingsløsninger og webshops, som hver især skal afstemmes.

Og så er der tilstanden i det regnskab, I kommer med. Skal der ryddes op først, koster det første år mere end de næste, fordi tallene skal på plads, før de kan bruges til noget.

Hvad er med i prisen — og hvad er ikke?

Med i abonnementetFår sin egen pris
Løbende bogføring i den aftalte rytmeÅrsrapport og årsregnskab
Momsopgørelse og indberetningKlargøring til selvangivelse
Afstemning af bank og betalingsløsningerOprydning i historik og efterslæb ved opstart
Én fast kontaktperson, der kender jeres bilagLøn, som tilkøb fra 500 kr./md.
Overblik hen over året, også før årsafslutningenSkift af regnskabssystem
Fakturering og budgetopfølgning
Controller- og CFO-opgaver

Hvad koster det at betale for lidt?

Den billigste bogføring ender tit med at blive den dyreste, og når vi overtager et regnskab, der ikke er blevet passet, ser vi som regel de samme fire ting.

Det første er momsen, der ikke stemmer. Forkert opsætning er den fejl, vi oftest møder, hvor der er taget fradrag, der ikke måtte tages, eller indberettet forkerte beløb. Som udgangspunkt kan Skattestyrelsen gå omkring tre år tilbage. Skyldes fejlen grov uagtsomhed eller forsæt, kan de gå op til ti år tilbage og kræve efterbetaling med renter. Oftest kommer fejlen af et system, der aldrig blev sat rigtigt op.

Det andet er beslutninger, der bliver truffet på et forkert grundlag. Er bogføringen bagud, viser tallene ikke virkeligheden, så I tror måske, der er råd til en investering, eller opdager for sent, at en del af forretningen ikke tjener penge.

Det tredje er en dyrere årsrapport. Rod i bogføringen skal ryddes op, før årsrapporten kan laves, og derfor betaler virksomheder, der kommer til os efter et år med dårlig bogføring, typisk mere for den første årsrapport end for de næste.

Det fjerde er uroen, som er svær at sætte pris på. Den sidder i usikkerheden om, hvad virksomheden egentlig tjener, og i ubehaget op til hver momsfrist, og den tager opmærksomheden fra det, der skaber værdi.

Hvornår kan et abonnement ikke svare sig?

Har I under fem bilag om måneden, ingen ansatte og ingen løbende moms at holde styr på, er det billigere at få det hele lavet samlet ved årsafslutningen. Det siger vi gerne med det samme, så I ikke binder jer til noget, I ikke har brug for.

Det kan også gå den anden vej. Når virksomheden vokser, kan behovet vokse ud over selve bogføringen, så der mangler nogen, der løfter blikket fra bilagene og op på budget og likviditet. Så er en interim økonomichef et godt bud, hvor en controller eller CFO er en del af jeres hverdag nogle dage om ugen.

Sådan finder I jeres egen pris

Den hurtigste vej er beregneren. Den stiller tre spørgsmål om jeres bilag, jeres løn og jeres moms og giver jer et vejledende niveau på et par minutter, uden at I skal logge ind. Vil I hellere have prisen sat helt på plads, tager en samtale med os cirka tyve minutter, og så kender vi begge grundlaget.

Uanset hvilken vej I vælger, får I prisen at vide, før I beslutter jer, og vi regner den ikke om undervejs.

Regn jeres egen pris ud

Tre spørgsmål giver jer niveauet, og det er de samme forhold, artiklen gennemgår: bilag, løn og moms. Resten tager vi, når vi taler sammen.

Brug for mere end bogføring? Har I brug for en controller eller CFO på deltid, sætter vi prisen efter behov og omfang.
Se interim økonomichef →
Vejledende månedspris — – — kr./md. Vejledende interval · vi bekræfter prisen efter en kort snak
Spørgsmål 1 af 3
Hvor mange bilag har I typisk om måneden?
Bilag er fakturaer, kvitteringer og kontoudtog. Kender I ikke tallet præcist, så vælg det nærmeste, for vi finder det rigtige tal sammen bagefter.
0–20 bilag
Typisk for en nystartet eller meget lille virksomhed
21–50 bilag
En etableret virksomhed med løbende aktivitet
51–100 bilag
En aktiv virksomhed med regelmæssig handel
101–150 bilag
Mange bilag, hvor vi tilpasser løsningen
151 bilag eller flere
Her regner vi altid prisen ud sammen med jer
Spørgsmål 2 af 3
Har I ansatte med løn?
Lønadministration dækker lønkørsel, indberetning til Skattestyrelsen og feriepenge, og den kommer oven i bogføringen.
Ingen ansatte
Der er ingen lønkørsel, kun ejeren
1–3 ansatte
Overskueligt, og vi kører lønnen via Salary
4–10 ansatte
Flere ansatte, hvor lønkørslen er en fast del af aftalen
Spørgsmål 3 af 3
Hvilke momsforhold gælder for jer?
Handel med andre EU-lande eller lande uden for EU kræver lidt mere, blandt andet listeindberetning og omregning af valuta.
Kun dansk moms
Al handel foregår i Danmark
Inkl. EU-handel
I handler med virksomheder i andre EU-lande
EU og tredjelande
Import eller eksport uden for EU, for eksempel USA, Storbritannien eller Asien
Jeres niveau
—
Skal vi ringe og gøre tallet præcist?
Resten tager vi i en kort samtale, og den tager typisk fem minutter.
Eller ring selv: 71 79 37 42
Tak, vi ringer
Som regel inden for én arbejdsdag. Mandag til torsdag 9–15 og fredag 9–14.

Beregner udviklet af Probitas · jeres økonomifunktion — tættere på

Spørgsmål, vi ofte får om prisen på bogføring

Hvad koster en bogholder i timen?

Timepriser på bogføring ligger typisk mellem 500 og 1.000 kr. ekskl. moms. Hos Probitas laver vi den løbende bogføring som et abonnement fra 1.500 kr. om måneden ekskl. moms, og abonnementskunder har andre timepriser på ekstraarbejde uden for abonnementet.

Hvad er mindsteprisen for et bogføringsabonnement hos Probitas?

Abonnementet starter ved 1.500 kr. om måneden ekskl. moms. Hvor I lander, afhænger mest af jeres bilag, jeres løn og jeres moms.

Er årsrapporten inkluderet i abonnementet?

Nej. Årsrapporten får sin egen pris efter virksomhedsform og omfang og er ikke en del af det løbende abonnement.

Er der binding på abonnementet?

Ja, der er tre måneders binding.

Kan prisen ændre sig over tid?

Ja. Vi justerer prisen, i takt med at virksomheden vokser, og arbejdet ændrer sig, og vi taler altid med jer om det, før det sker.

Er lønadministration inkluderet?

Nej. Løn er et tilkøb fra 500 kr. om måneden ekskl. moms, og prisen stiger med antallet af ansatte.

Læs mere
René Lyskjær René Lyskjær

Hvornår skal årsrapporten afleveres?

Det er et af de mest søgte spørgsmål om regnskab — og svaret er ikke helt enkelt, fordi fristen afhænger af din virksomhedstype og dit regnskabsår.

Her er hvad du skal vide, hvad der sker hvis du overskrider fristen, og hvorfor det betaler sig at starte i god tid.

Hvornår skal årsrapporten afleveres for et ApS?

For anpartsselskaber gælder at årsrapporten skal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning.

Har dit ApS kalenderåret som regnskabsår — altså 1. januar til 31. december — er fristen den 30. juni det efterfølgende år.

Har du et forskudt regnskabsår, fx 1. juli til 30. juni, er fristen seks måneder efter den 30. juni, altså den 31. december.

Overholder du ikke fristen, risikerer du gebyrer fra Erhvervsstyrelsen — og i yderste konsekvens tvangsopløsning af selskabet.

Hvornår skal årsrapporten afleveres for en enkeltmandsvirksomhed?

Enkeltmandsvirksomheder har ikke pligt til at indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen på samme måde som ApS'er. Men du skal stadig udarbejde et regnskab som grundlag for din selvangivelse.

Fristen for selvangivelsen er typisk 1. juli for selvstændigt erhvervsdrivende — men tjek altid den aktuelle frist på Skatteforvaltningens hjemmeside, da den kan variere.

Selvom du ikke er lovpligtig til at indsende en årsrapport, anbefaler vi altid at enkeltmandsvirksomheder udarbejder én. Det giver overblik, letter dialogen med banken og gør det nemmere at træffe gode beslutninger.

Hvornår skal årsrapporten afleveres for et I/S?

Et interessentskab er ikke altid forpligtet til at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen — det afhænger af størrelsen. Men ligesom enkeltmandsvirksomheder skal interessenterne bruge regnskabet som grundlag for deres personlige selvangivelser.

Fristen følger derfor selvangivelsesfristen for de enkelte interessenter — typisk 1. juli.

Hvornår skal årsrapporten afleveres for et ApS med forskudt regnskabsår?

Har dit ApS et forskudt regnskabsår — fx 1. juli til 30. juni — er fristen seks måneder efter den 30. juni, altså den 31. december. Fristen er altid seks måneder efter regnskabsårets afslutning uanset hvornår det slutter.

Hvornår skal årsrapporten afleveres for en enkeltmandsvirksomhed?

Enkeltmandsvirksomheder har ikke pligt til at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Men du skal udarbejde et årsregnskab som grundlag for din selvangivelse. Fristen for selvangivelsen er typisk 1. juli for selvstændigt erhvervsdrivende — tjek altid den aktuelle frist på Skatteforvaltningens hjemmeside da den kan variere.

Selvom du ikke er lovpligtig til at indsende en årsrapport anbefaler vi altid at enkeltmandsvirksomheder udarbejder én — det giver overblik, letter dialogen med banken og gør det nemmere at træffe gode beslutninger.

Hvornår skal årsrapporten afleveres for et I/S?

Et interessentskab er ikke altid forpligtet til at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen — det afhænger af størrelsen og strukturen. Men interessenterne skal bruge regnskabet som grundlag for deres personlige selvangivelser. Fristen følger derfor selvangivelsesfristen for de enkelte interessenter.

Hvad sker der hvis fristen overskrides?

For ApS'er er konsekvenserne alvorlige. Erhvervsstyrelsen sender automatiske rykkere og opkræver gebyrer. Fortsætter du med at ignorere dem, kan selskabet blive tvangsopløst. Det er ikke en situation du vil befinde dig i.

For enkeltmandsvirksomheder kan en forsinket selvangivelse udløse et gebyr fra Skattestyrelsen og i visse tilfælde en skønsmæssig ansættelse — hvor Skattestyrelsen selv vurderer din indkomst. Typisk til din ulempe.

Hvorfor det er en dårlig idé at vente til maj

De fleste problemer med årsrapporten opstår ikke fordi virksomheden har gjort noget forkert — de opstår fordi arbejdet starter for sent. Manglende bilag, uafstemte konti, posteringer der ikke kan forklares. Alt det kræver tid at rydde op i — og den tid er der ikke meget af i april og maj.

En årsrapport der starter med løbende og korrekt bogføring er en langt mere overskuelig opgave. Vi ser det konkret i hvad arbejdet koster når bogføringen er ajour kontra når den ikke er.

Hvad koster en årsrapport?

Prisen afhænger af virksomhedstype, kompleksitet og kvaliteten af den løbende bogføring. Jo bedre bogføringen er, jo hurtigere — og billigere — er årsrapporten at udarbejde.

Du kan få et vejledende estimat på få minutter via vores beregner.

Ofte stillede spørgsmål om årsrapportfristen

Hvad er fristen for årsrapport for et ApS? Fristen er seks måneder efter regnskabsårets afslutning. Har du kalenderåret som regnskabsår er fristen 30. juni.

Hvad sker der hvis årsrapporten afleveres for sent? Erhvervsstyrelsen sender automatiske rykkere og opkræver gebyrer. Fortsætter du med at ignorere dem kan selskabet blive tvangsopløst.

Er der forskel på frist for årsrapport og selvangivelse? Ja. Årsrapporten indsendes til Erhvervsstyrelsen og gælder for selskaber som ApS. Selvangivelsen indsendes til Skattestyrelsen og gælder for alle — herunder enkeltmandsvirksomheder og interessenter i et I/S. Begge frister skal overholdes men de er ikke de samme.

Kan fristen for årsrapporten forlænges? I særlige tilfælde kan der søges om fristforlængelse hos Erhvervsstyrelsen. Det er ikke en garanti for godkendelse og bør ikke bruges som standardpraksis. Kontakt os tidligt hvis du er bekymret for at nå fristen.

Hvornår bør jeg starte på årsrapporten? Jo tidligere jo bedre — men realistisk set bør du have al bogføring ajour og bilag på plads senest to måneder før fristen. Er bogføringen løbende og korrekt er årsrapporten typisk en sag på få dage snarere end uger.

Beregn pris på din årsrapport | Book en uforpligtende snak

Probitas er et bogføringsbureau i Horsens der hjælper enkeltmandsvirksomheder, ApS'er og I/S'er i hele Danmark med årsrapport og bogføring til fast pris.

Læs mere
René Lyskjær René Lyskjær

Hvad koster en årsrapport for en enkeltmandsvirksomhed?

Det er et af de mest stillede spørgsmål fra enkeltmandsvirksomheder — og svaret er ikke et enkelt tal. Prisen afhænger af din virksomheds kompleksitet, dine momsforhold og ikke mindst kvaliteten af den løbende bogføring. Her er hvad du skal vide.

Hvad er udgangspunktet for en enkeltmandsvirksomhed?

En enkeltmandsvirksomhed er typisk enklere end et ApS — der er ikke de samme krav til opstilling og indberetning. Hos Probitas starter årsrapporten for en enkeltmandsvirksomhed fra 3.995 kr. Det er udgangspunktet for en simpel virksomhed med pæn og ajour bogføring, ingen VSO og begrænset kompleksitet.

Hvad kan få prisen til at stige?

Virksomhedsordningen (VSO) er den faktor der øger prisen mest for enkeltmandsvirksomheder — den kræver særskilt skattemæssig håndtering og dokumentation. Udover VSO påvirker antallet af transaktioner, varelager, anlægsaktiver og momsforhold prisen.

Og så er der bogføringskvaliteten. Det er den faktor vi ser flest overraskes over. En årsrapport der bygger på løbende og korrekt bogføring er markant hurtigere og dermed billigere at udarbejde end én der kræver oprydning inden vi kan starte.

Enkeltmandsvirksomhed vs. VSO — hvad er forskellen?

En enkeltmandsvirksomhed uden VSO er den simpleste konstruktion. Resultatet beskattes direkte som personlig indkomst og der er færre formelle krav til årsrapporten.

Med VSO kan du opspare overskud til lav skat og optimere beskatningen over tid — men det kræver særskilt håndtering i årsrapporten og øger dermed prisen.

Hvad koster det hos Probitas?

Du kan få et vejledende estimat på din årsrapport via vores beregner — den tager højde for virksomhedstype, VSO, transaktionsvolumen, momsforhold og bogføringskvalitet.

👉 Beregn pris på din årsrapport på probitas.dk/tilbudsberegner

👉 Eller ring til os på 71 79 37 42

Læs mere